Min sy hule.

Vi boer i et lille hus, og jeg har derfor i mange år ikke haft et sy-rum. Der er ikke et ekstra værelse. Så de første mange år, imens pigerne var små, syede jeg i hjørnet af soveværelset. Senere blev det inddraget til pc hjørne. Så måtte jeg finde alt sytøjet frem hver gang der skulle syes, og tage spisebordet i brug. Det resulterede i at sytøjet og maskinen altid stod på spisebordet. Heldigvis har vi en udestue, og så ofte det var muligt, blev måltiderne indtaget der..Så vores stue har altid rodet en del, da jeg altid havde gang i nye projekter.
For ca 4 år siden flyttede ældste datter til Århus, hvor hun skulle studere. Det betød at der blev et værelse ledigt. Men jeg nænnede bare ikke at inddrage det til sy-rum. Min datter og hendes kæreste skulle da ha et sted at sove når de kom hjem, og det skulle være hyggeligt for dem. Så det blev stadig ikke til syrum. Yngste datter flyttede så hjemmefra for et år siden. Nr 2 værelse var nu ledig. Men da vi manglede skabsplads, blev værelset indrettet med skabe og enkelt seng. Det egnede sig ikke til at blive et syrum. Stadig rodede det på vores spisebord..
Ved et tilfælde for nogle uger siden, nævnte pigerne at de da ikke kunne forstå, at jeg ikke lavede sy rum i det gode værelse, da de var ligeglad med hvor de sov. De kunne sagtens sove i det mindre værelse med skabene. Bare der var en seng til dem. De skulle jo ikke tilbringe tiden inde på værelset. Jeg troede jeg gjorde dem en tjeneste ved at de fik det store rum, men de var mere opsatte på at jeg skulle have mit sy rum.
Inden jeg så mig om, gik de i gang med at tømme det ene rum og flytte seng inde i det anden rum. De gav mig flere ideer til hvordan jeg skulle indrette værelset. Tju hej , ned på trælasten og hente en bordplade. Og inden weekenden var omme , havde jeg fået sy-rum…
Om aftenen gik turen til Ikea, for jeg havde jo set de smarte opslagstavler på diverse sygrupper, som jeg bare måtte have. Andre småting blev indkøbt, og nu er rummet blevet så fin.
Der er plads til at strygebræt og strygejern kan stå fremme hele tiden. Overvejer dog måske at det skal flyttes over til den anden side, så der kan komme en lille reol op til mapper.
Der er lavet plads til min søde veninde i den anden ende af bordpladen, hvor overlockeren står. Jeg syer ofte med hende, og nu kan vi tøsesnakke uden at manden lytter med fra sofaen…Der mangler lige 2 gode kontorstole.
I hjørnet står min gine, som jeg selv har lavet. Vejledning ligger her på bloggen.
Det store skab er fyldt med stoffer. Spejlet er dejligt stort, så man kan se hvordan tøjet ser ud på undervejs.
På gulvet ligger der et skind til vores hund Tarsan. Den går altid med mig ind i sy rummet. Så også i dag hvor jeg tager billeder derinde, har den listet sig ind og lagt sig på skindet. Sjovt nok så ligger den som regel med ryggen til mig,..
Jeg elsker det rum og tilbringer mange timer derinde. Tror min mand syntes det er helt fint, at han nu kan høre tv uden en symaskines snurren i baggrunden.
Det er lidt sjovt at tænke på, at det er et helt tilfælde at jeg nu har syrum. Efter 25 år er det nu lykkedes. Ellers havde jeg stadig siddet ved spisebordet og rodet… Tja rode gør jeg nu nok stadig lidt. Der er gang i mange projekter og der bliver stadig klippet stof ud ved spisebordet…
Tusen takk for svaret ditt. Da må turen gå til Ikea i morgen for å få kjøpt Skådis så kan mulighetene være til stede for at jeg kan få ryddet i løpet av helgen. Håpet er det siste som dør vet du. Ha en god og hyggelig helg.