Mine vigtigste sy-hjælpemidler.

Onion 2071. Kjole .Sy vejledning.

Dette mønster kommer fra Onion http://www.onion.dk/ Kjolen skal syes i strikstof. De anbefaler viscose jersey eller en tynd isoli. Jeg havde noget gråt vinter jersey og noget rødt liggende. Tænkte det kunne blive til en ret enkel og  grafisk kjole. Så jeg tog chancen og lavede den i lidt kraftigere stof end de anbefalede.  Syntes den er blevet mega god og meget behagelig at have på. En rigtig efterårskjole.

Normalvis ville jeg vælge en str. M, men efter at have taget mine mål og tjekket efter deres skema, skulle jeg faktisk lave en str S. Den passer mig perfekt, så jeg vil foreslå at du også tjekker inden du tegner mønsteret op.

Jeg har valgt at sy model B. Kjolen er oplagt til at mixe med flere stoffer, men den kan bestemt også laves i ensfarvet. Desuden kan du afkorte mønsteret og dermed bruge det til en bluse. Halsen kan du udringe, så mønsteret har mange muligheder.

Stof forbrug: 1,60 meter i et dessin og 0,40 cm i et andet.

Mønsteroplægning:  jeg klippede med 1 cm søm, undtaget ved halsen, hvor den skal bukkes, derfor ingen søm der. Forneden på kjolen lagde jeg 5 cm til, da jeg gerne vil have den lidt længere.

(Forstykket ligger til fold, bagstykket ligger til ægkant)

(Spidsen ligger til fold, ærmestykket bliver klippet dobbelt.)

Start med at tage det øverst forstykke og det røde stof der går op i en spids. Læg dem med retsiden opad.

(Øverste forstykke og det røde stykke med retsiden opad)

Hvis du syer den i viscosejersey eller andet tyndt og blødt stof ville jeg nok forstærke forstykket med et lille stykke vliseline i midten. Bare et lille stykke. Klippet som en cirkel og strøget på i midten.

Start med at sætte den højre røde side fast på forstykket ret mod ret. Sørg for at midt af rød spids, rammer midt i forstykket. I siden vil de skulle forskydes lidt, da du jo syer med 1 cm sømrum .

(Midt af spids, ekskl. sømrum, skal ramme midt i forstykket, ekskl. sømrum, derfor ligger det røde forskudt)

(I den anden enen skal det sådan ud.)

Sy fra den røde side, startende fra siden og op til spidsen. Sæt evt en nål i så du ved hvor midt er. Jeg syer med alm. stikkesting.

(Ved knappenålen skal du stoppe og hæfte ende.)

(Der er hæftet ende)

Klip et lille hak i midten af det øverste forstykke. Næsten ned til sømmen, men ikke helt.

(Klip et lille hak ned ved sidste sting i forstykket)

Sæt nu den anden side af spidsen fast med nåle på forstykket . Sørg for at den er ligeså meget forskudt i starten som den anden side var.

(Den anden side af spidsen bliver nålet fast)

Sy nu fra den grå side af. Slut præcist oppe i spidsen ved det sidste sting fra tidligere syning.

(Der syes hen til sidste sting. Pas på der ikke kommer en fold)

(Det ser sådan ud)

 

(og så skulle det gerne se sådan ud nu)

Pres sømrummet ned i den røde del.

(Fra retsiden ser det sådan ud)

Nu skal nederste forstykke sættes på den røde del

(nederste stykke ligger klar)

Nu gør du nøjagtig det samme igen, som da du syede det øverste stykke på det røde. Det er nu bare fra den grå side du starter med at sy.

(Nu er det bare den grå side der bliver syet på det røde, ret mod ret)

Og nu er det så i det røde du klipper et lille hak ned til den sidste sting.  Når du har syet det nederste forstykke på , skal sømmen presses ned på det nederste forstykke.

(Sømrummene er presset. )

(Fra retsiden ser det sådan ud.)

Du kan nu vælge at siksakke alle kanterne eller overlocke dem hvis du har en sådan.

Du skal nu sy sømmen på bagstykket i midtbag, ret mod ret.

( Midt bag er nålet, klar til syning)

Denne søm vælger jeg at sy med en elastisk sting.

(Alle de lange sømme såsom midtbag, sidesøm og skuldersøm bliver syet med denne)

Efter midtbag er syet, bliver sømmet presset og derefter siksakket. Derefter skal forstykke og bagstykke lægges sammen , ret mod ret. Skuldersømme og siderne nåles og syes med elastiks søm

(skuldersøm er syet og nu er det sidernes tur)

Skuldersømmene skal du presse til hver sin side. I halsen og 10 cm ned klipper jeg sømrummet ned til 0.5 cm og presser sømrummet fra hinanden.

(Sømrummet er klippet ned ved halsen)

Vend kjolen med vrangsiden ud af og buk kraven ned efter mærket.

(Sæt ombukket fast med en nål i midt bag)

Sy fra retsiden inde i halsen, præcist ned i sammensyningen, med stikkesting. Det vil holde ombukket på plads. Stikningen kan ikke ses, da den ligger nede i sammensyningen.

(Fra kravens indvendige side stikkes der ned i sammensyningen)

(Du kan ikke se stikningen)

I kravens sider gør du det samme. Sørg for at sammensyningerne ligger oven på hinanden. og hold det fast med en nål.

(I kravens sider kan du gøre nøjagtig det samme)

Det kan ikke ses fra retsiden, men det holder som sagt kraven på plads.

(Du kan ikke se stikningen fra retsiden)

Nu kan du presse kraven fra retsiden.

(Kraven kommer så til at se sådan ud)

Tag nu de 2 røde stykker og læg dem sammen på den lange sid med retsiden indad. Sy dem sammen med elastisk søm og pres sømrummet fra hinanden.

(Ærmestykkerne er syet og presset)

Fold nu ærmestykkerne til halv størrelse, som et rør, med retsiden udad.

(Den ene er foldet og nålet sammen i kanten)

Tag kjolen og vend vrangsiden udad og put nu ærmestykket inden i ærmeåbningen . Sørg for at få sammensyningen på det røde stykke til at passe med sammensyningen i kjolen side.

(det røde skal puttes ind i det grå ved ærmeåbningen)

Sy inde fra ærmet, på det røde stof. Her syer jeg med almindelig stikkesting.

(Det røde syes på)

Pres sømrummene på i kjolen. Læg kjolen op ved at bukke den 2 cm og stikke fra retsiden med dobbeltnål. Pres hele kjolen og den er færdig.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine vigtigste sy-hjælpemidler.