Oplægning af cowboy bukser

Når man syer, kan det slet ikke undgås , at man også skal sy noget ind imellem som er kedeligt… såsom at lægge cowboy bukser op. De har ofte en lidt slidt kant nederst fra fabrikken af, og det er en del af buksens udtryk. Normalt lægger man bukser op ved at klippe af og så bukke en eller to gange rundt og stikke. Den går ikke helt ved cowboy bukser. Så ser kanten pludselig anderledes ud. Man kan diskutere hvad der er pænest. Men ønsker man at bibeholde den kant som buksen har fra start af , kan man bruge denne metode.

(kanten kan se sådan ud, når du køber buksen)

Det skal lige siges, at jeg for mange år siden syede lidt for en butik. De foreslog at jeg prøvede denne metode, når deres cowboy bukser skulle lægges op. Jeg var stædig i lang tid og ville ikke prøve det, da jeg syntes det da måtte se mærkeligt ud og bestemt være forkert. Dog overgav jeg mig til sidst og prøvede det.. jeg må erkende, metoden er god, og man kan ikke se oplægningen når buksen er på. Siden, ja så er mine cowboy bukser selvfølgelig blevet lagt op sådan.

Start med at finde ud af hvor meget der skal af buksen og sæt en nål i .

(I mit tilfælde er det 6 cm der skal lægges op)

Mål nu det ombuk der er der i forvejen fra vrangsiden.

(Her er kanten 1,5 cm)

Buk nu kanten om på retsiden. Du skal nu prøve at finde ud af hvor nålen sidder under ombukket. Hvis du trykker lidt, kan du godt fornemmer hvor nålen er. Ombukket skal passe , så der præcis er 1,5 cm op til starten af den eksisterende kant. ellers skal du rykke ombukket, så det kommer til at passe.

(Nålen kan jeg mærke lige foran min finger og derfra skal der være 1,5 cm op til kanten)

I mit tilfælde betyder det at det blev til et ombuk på 4,5 cm. Så jeg bukker hele kanten 4,5 cm op.

(I mit tilfælde blev det til 4,5 cm ombuk, ved dig jo et andet mål, afhængig af hvor meget bukserne skal lægges op)

Ombukket holdes fast med nåle

(Ombukket er nålet fast)

Sæt nu din lynlås trykfod på din maskine og sy så tæt på kanten som du kan komme hele vejen rundt på buksebenet.

(Sy så tæt på kanten du kan)

Skulle sidesømmen være for tyk, kan du bruge en overgangstykke, eller i en snæver vending et stykke pap, til at udligne tykkelsen med .

( med sådan en dims går det nemt over en tyk kant)

(Stikning tæt ved kanten)

Klip nu stof væk , så der kun er 0,5 cm tilbage indtil syningen.

(Klip et hak ind og klip så hele kanten rundt, så der er 0,5 cm ind til stikningen.)

(Hele kanten er klippet ned )

Skift nu til almindelig trykfod og siksak den rå kant.

(Kanten siksakkes)

Nu er kanten faktisk færdig. Du skal bare presse kanten godt, og sømrummet presser du op i buksebenet. Pres rigtig godt..

(Der skal presses godt med damp)

Når man har buksen på, ses det slet ikke at der er kommet en ny søm..

Bemærk at det kun er til cowboy bukser jeg vil gøre sådan. Det bliver rigtig pænt på denne måde.

32 thoughts on “Oplægning af cowboy bukser

  1. Jeg må sige at det er et godt indslag med oplægning af cowboy bukser, det vil jeg da bruge i fremtiden. Mange tak

    1. Jeg er glad for at du kan bruge det? Jeg havde nok heller ikke selv kommet på tanken, hvis butikken ikke havde presset på?

  2. OI ,dette var kjempesmart .Må ofte legge opp cowboy bukser for familien ,både store og små .Takk til deg ,nå skal det nok gå lettere. Og det ble jo så bra .

  3. Så har jeg netop lagt mit første par cowboybukser op efter denne metode. Sådan – det skulle jeg havde vidst får 100 år siden! Deter blevet så fint. Tusind tak for vejledningen.

    Mvh Fie

  4. Det er virkelig en smart måde at lægge cowboybukser op på. I mit lange liv har jeg lagt et utal af bukser op. Men din metode er ny for mig, og jeg vil bestemt bruge den næste gang

    1. Hej Gerly. Jeg må indrømme at jeg også har lagt bukser op i mange år før jeg turde prøve denne metode. Syntes det var lidt grænseoverskridende at klippe af. Men jeg må sige det er en utrolig god måde at gøre det på, hvis man vil beholde den originale kant. Når man har prøvet det en gang, gør man det aldrig anderledes 😉

  5. Det var den smarteste måde jeg nogen sinde har set,jeg er 65 år ,syet hele mit liv nærmest,levet med en mand som skulle have alle sine bukser lagt op.gid dog nogen havde vist mig det for 45 år siden.vil lade det gå videre til min datter og veninder.man bliver aldrig for gammel til at lære nyt

    1. Hej Sonja. Jeg lærer skam også nyt hele tiden. Må indrømme at jeg fik fortalt om måden i en tøjbutik, og syntes bestemt at det lød mærkeligt. Det gik rigtig lang tid før jeg lod mig overtale til at prøve det. Og så var jeg solgt.. Det bliver så pænt og ser rigtigt ud når man gør det ved jeans og andre bukser hvor kanten er en del af designet.

  6. Hvor kan man købe det overgangsstykke du bruger? Jeg reparerer ofte arbejdstøj og har problemer med tykke sømme ☺️

  7. Smart metode, men indviklet forklaring. Det ombuk man laver skal jo bare være halvdelen af det, bukserne skal lægges op med.
    Vh
    Amarie

    1. Hej Anna Marie. Tak , ja den kan lyde indviklet, men giver nok mere mening når man sidder med bukserne. Nej, det er nu ikke helt rigtigt det du skriver. Det vil du kunne se på mine billeder. Jeg skal have dem afkortet 6 cm, men mit ombuk er faktisk 4,5 cm, da den sømmede kant bliver jo bukket ned til sidst. Så hvis man gør som du skriver, vil bukserne blive lidt længere end man havde tænkt sig 😉

    2. Jeg vil give Anna Marie ret: Der skal fjernes 6 cm = 2 x 3 cm ombuk fra kanten af den oprindelige søm.
      Men det er rigtig smart, at lægge cowboybukser op på den måde – har heller aldrig været så smart før. Det skal prøves.

  8. Jeg har brugt metoden tidligere, dog før jeg så din beskrivelse. Vil MEGET anbefale, at man prøver bukserne INDEN man klipper af. Jeg tog dobbelt af, og havde klippet 😫

    1. Hej Kirsten. Åh ja , det er altid en god ide at tjekke en ekstra gang før man klipper. Det er så træls når man klipper forkert.

  9. Hej. Jeg vil rigtig gerne afprøve denne metode, og sidder med bukserne ombukket og klar, men bliver lidt forvirret over det med de 1,5 cm. Kan ikke gennemskue hvorfor lige 1,5 cm ekstra? Er det fordi den færdige søm er 1,5 cm eller bruger du altid 1,5 cm? Sømmen i mine bukser er 1,3 cm. Skal jeg så flytte den nye søm 1,3 cm?
    Håber jeg har forklaret mig godt nok.
    Vh Line

    1. Hej Line. Beklager at jeg først nu ser din kommentar, du har sikkert løst det. Men de 1,5 cm kommer fordi den oprindelige kant på bukserne er 1,5 cm. Skulle den kant vise sig at være f.eks 2 cm, skal du måle 2 cm ned. Ellers bliver bukserne for lange hvis ikke du tager højde for kanten. Håber det giver mening 😊

  10. Er der en go metode til bukser som er smalle ved foden, så er det svært at bruge metoden, da kanten jo ikke er bred nok til at flytte op. Håber du forstår hvad jeg mener. På forhånd tak

    1. Hej Laila. ja jeg forstår godt hvad du mener. Hvis kanten ikke kan flyttes op, fordi buksebenet er bredere der hvor kanten igen skal sættes på, så skal du som det allerførste gør buksebenet smallere, ned til det punkt hvor kanten skal sættes på. Du kan muligvis gøre det i den ene sidesøm, men i nogle bukser kan det blive nødvendigt at gøre det i begge sidesømme. Du skal sy buksebenet ind, sådan at den har samme mål som kanten. Hvis det er en del, så vil jeg foreslå at du først klipper kanten af( med sømrum), så er det nemmere at måle hvor meget du skal sy buksebenet ind. Derefter sættes kanten igen på. Håber det giver mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *