Nye puder syet i stof fra Stof og Stil.

Sy vejledning til Onion 6024. Pyjamasjakke.

Dette stof købte jeg ved Stof og stil i Esbjerg. Jeg tror det er en polyester crepe. Meget lækker kvalitet, men også meget levende..Mønsteret er fra Onion.

 http://www.onion.dk/6024-pyjamas-jakke/

Pyjamas jakken er lidt oversize med revers krave og knapper ned foran. Der er sat kanter på forneden på ærmerne i dobbelt stof. Jeg syntes det er et rigtig spændende mønster og derfor har jeg lavet sy vejledning på den hvis andre skulle få lyst til at gå igang med den.

Da den er lidt oversize besluttede jeg mig til at sy str S. Normalvis vælger jeg det der svarer til en str 40.

Jeg lavede jakken efter den vejledning som følger med, men opdagede et par små fejl undervejs. Så jeg vil foreslå at du retter det, før du går igang .

Det er punkt 1a… der skal stå vrang mod vrang, istedet for ret mod ret. Det samme gør sig gældende i i punkt 8 a… der skal også stå vrang mod vrang i stedet for ret mod ret. Derud over viser omslaget på mønsteret at knaphullerne skal være vandret, men på mønsteret er de tegnet ind som om de skal være lodret. De skal være vandrette…

Derudover vil jeg nævne, at hvis du bruger tyndt og levende stof, som i mit tilfælde, er det en rigtig god ide også at stryge indlæg på lommedelene.. Jeg lavede efterfølgende lommerne om, da de blev utrolig slaskede uden vliseline, så det kan spare dig for at lave om..

Jakken er som sådan ikke svær at sy, men det er vigtigt at du giver dig tid til at ri, hvor det er nødvendigt og stryg godt undervejs. Hvis du ikke er øvet syerske, vil jeg foreslå at du ikke starter med for levende stof, men vælger en mere fast vare, f.eks en blød bomuld.

Jeg bruger sjældent min overlocker, men ved dette mønster og i det stof, har jeg brugt den til alle de rå kanter. Du kan sagtens bruge almindelig siksak, men mit stof trævler meget og det giver en fin finish med overlockeren.

Sy vejledning. 

Start med lommerne. Fold den lille lommedel i bukkelinjen, vrang mod vrang. stryg den

( det er retsiden der er udad )

Sy delen på lommen øverste kant, ret mod ret.

( delen er syet på lommen)

Pres sømrummet ned mod lommen og sy en stikning fra retsiden 2 mm inde på lommen for at holde sømrummet på plads. Fold sømrummet til vrangen på lommen sider og bund. Da stoffet er ret levende rier jeg i hånden sømrummet fast.

(sømrummet er riet fast til vrangen)

Sæt lommen fast på forstykkets retside efter markeringerne på mønsteret. Sy den fast med en stikning ca 2 mm inde. Jeg vælger at lave en trekantet stikning på lommens øverste hjørner for at forstærke lommen.

(Her er lommen syet fast)

Sy nu skuldersømmen sammen ret mod ret. Jeg vælger at tage skulderbånd med i sømmen , da det forstærker sømmen og modvirker at den kan trække sig ud af facon.

Nu skal du til at sy kraven. Sy kravedelen sammen ret mod ret. Klip det ene lag sømrum ned til ca det halve. Det gør at du får en mere glidende overgang på  stoflagene.

( Kravedelen er syet sammen ret mod ret og sømrum klippet ned)

Vend kraven om til retsiden og pres den godt. Sy en stikning ca 2 mm inde på kraven.

( et nærbillede af stikningen på kraven)

Sy nu kraven fast til halsen på for og bagstykke efter markeringerne, ret mod ret. Denne syning er faktisk bare for at kraven er nemmere at styre

Og så et billede lidt tættere på

Sy nu nakke og forkant belægningerne sammen i skulderen ret mod ret. Pres sømrum fra hinanden.

( Belægningerne er syet sammen i skulderen og presset fra hinanden)

Sæt nu belægningen fast på jakkens forkanter, revers og nakke, ret mod ret. Kraven kommer derved til at ligge imellem lagene. Sy hele belægningen på.

( Hele belægningen er nålet fast og klar til syning)

Lige et nærbillede af belægningen.

( Et nærbillede.  Du kan lige skimte kraven imellem lagene)

Klip igen sømrummet på det ene lag ned til ca ½ cm.

( Sømrummet er klippet ned)

Klip nogle små hak ved nakken hvor sømmen runder, lige efter skuldersømmen. Det gør at belægningen ligger sig pænt ned.

( Små hak kan forhindre at stoffet trækker sig.)

Vend belægningen til vrangen og ri sømmen. Den tid det tager at ri, er givet godt ud, det er nemlig det som gør at kraven bliver vellykket og falder pænt.

( belægningen er vendt rundt og der er  riet hele kanten rundt.)

Sy en stikning langs forkanten, reversen, halsen og nakken, ca 2 mm inde  fra retsiden.

( Her er der givet en kantstikning )

Jeg vælger så at give en stikning på nakkebelægningen. Det holder nakke belægningen på plads og giver en fin effekt på bagstykket.

( Belægningen i nakken er nålet fast)

( og stikningen ser sådan ud på retsiden, på bagstykket)

Sy nu  sidesømmene sammen på jakken ret mod ret. Jeg valgte at stoppe syningen ca 20 cm fra nederste kant da jeg ville have slidser i jakken. pres sømrum fra hinanden og hvis du også laver slidser skal du lige give en stikning rundt ved slidsen. Det har jeg desværre ikke taget billede af, men den færdige slids ser sådan ud.

Sy ærmet sammen , ret mod ret.

( Ærmet er nålet sammen, klar til syning)

Sy den lille ærmekant sammen ret mod ret langs ærmesømmen. pres sømrum fra hinanden.

( Det lille ærmedel er nålet sammen ret mod ret og klar ti syning)

Fold ærmedelen langs med bukkelinjen vrang mod vrang.

( Ærmedelen er bukket vrang mod vrang i bukkelinjen)

Sæt nu kanten på ærmet ret mod ret og sy den fast.

( ærmekanten er syet fast på ærmet og mangler lige at blive siksakket)

Pres sømrummet op i ærmet, pres og stik en syning ca 2 mm inde på ærmet fra retsiden.

( Det ser sådan ud)

Sy ærmerne i jakkens ærmegab efter markering ret mod ret.

Nu mangler der bare at laves knaphuller i højre side efter markering. Husk at knaphullerne skal være vandret og ikke som vist på mønsteret lodret ! 

Knapper syes i , i venstre side. Jakken skal til sidst lægges 3 cm op og stikkes fast.

Nu er jakken færdig..

( et nærbillede af kraven)

 

Kraven falder utrolig godt til.

Og sådan ser den ud på.

Den tror jeg at jeg bliver rigtig glad for.

Jeg vil blive glad hvis du smider en kommentar til mig om vejledningen er til at forstå 🙂

Rigtig god fornøjelse.

 

 

6 kommentarer

  • Grete

    Du er utrolig dyktig til å forklare et mønster,og det er alltid morsomt å følge med på det du syr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemarie

    Der skulle selvfølgelig have stået flotte ting og ikke flirte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemarie

    Super fin vejledning, og er vildt imponeret hvor flirte ting du laver, og samtidig har overskud til at dele og forklarer for os andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye puder syet i stof fra Stof og Stil.