Mønster til hue i jersey.

Pels-kvast i fake fur. Diy

Jeg har for ca 4 måneder siden købt en lille pose med en stump pels i ved Stof og stil. Der har dog ikke været tid til at bruge det til noget, selvom det var indkøbt med henblik på sy nogle pels-kvaste. Den anden dag syede jeg en hue og lavede et mønster som blev rigtig god. Nu var det oplagt at ændre på det mønster og prøve at lave en anden model, hvor en kvast skulle sættes på. Så en sen aften gik jeg igang, og blev meget overrasket over hvor nemt det var at lave sin egen kvast. Den måde jeg laver den på, er sikkert ikke ny. Men alligevel vil jeg gerne dele den med jer, da nogle sikkert nok skal tænke, at det er svært at lave sådan en, og det er det ikke…Jeg ville gerne sy en kvast som nemt kunne fjernes ved vask. Derfor er der en elastik syet ind i kvasten og inde i huen sætter man så en knap.

Vejledning:

Tegn en cirkel på bagsiden af pels-stoffet. Min er 10 cm i diameter. Klip den ud med en skarp lille saks. Klip forsigtig, så du ikke klipper for mange hår af. Jeg klippede bare mange små klip,og forsøgte at klippe kun i det strikkede materiale.

Sy nu med dobbelt tråd små sting rundt i kanten . Lad der være en god lang tråd i starten.

Slut samme sted som du startede. Nu sætter jeg en elastik fast inde midt på kvasten. Bind en knude på elastikken og sy den fast med små sting.

Grunden til jeg syer den fast er at så har jeg kun en ende der senere skal syes fast, når kvasten er færdig.

Træk nu forsigtigt i de to tråde og stoffet vil rynke sig sammen. Jeg fylder lidt polyestervat ind i kvasten før jeg rynker den helt til. Det gør jeg for at give den lidt fylde.

Hold godt fast om kvasten, sørg for at alle hårene lægger sig væk fra hullet.Træk lidt i elastikken så den ligger pænt i midten af hullet. Træk tråden så meget til du kan og sy hullet sammen med flere sting. Det bliver slet ikke at se, om du laver ret store sting.

Hæft tråden godt og klip den ene af.

Bind en knude på elastikken og stop med en pincet enden af elastikken ind i kvasten, Så der dannes en løkke. Det kan sagtens lade sig gøre hvis du ikke ligefrem har syet 30 sting over hullet…ellers syer du den bare rigtig godt fast.

Så er kvasten færdig

Den er da så fin, og tager ikke mange minutter at lave.

Rigtig god fornøjelse.

 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mønster til hue i jersey.