Hue med blomst, lavet af en gammel bluse i uld.

Kjole i vævet stof efter mønster fra pppp.dk

Dette kjolemønster har jeg haft liggende et stykke tid. Jeg syntes lige jeg manglede det rette stof til den. Det er lidt svært med årstiden. Det er stadig koldt og jeg har slet ikke lyst til at gå med kjoler endnu. Men i Stof og stil faldt jeg over dette stof og tænkte det kunne måske bruges til mønsteret. Kjolemønsteret er herfra  http://printogsy.dk/mod-p.php?t=0&mod=4744

Mønsteret er beregnet til fast stof.

Man opgiver sine mål og mønsteret bliver derefter sendt til en på mail, hvorefter man kan printe det ud. Jeg har prøvet en del mønstre derfra og er meget tilfreds med hvordan det virker. Men jeg må sige mønsteret tog pippet en anelse fra mig, da jeg opdagede den var på 34 sider. Men det er selvfølgelig fordi der er en del vidde i kjolen og der er endda også mønsterdel til for. Så det blev et hyggeligt puslespil foran tv imens der kørte en film.

Jeg opdagede  undervejs i sy processen at mit stof var lidt elastisk, og det havde jeg faktisk slet ikke regnet med. Det var faktisk lidt en ulempe, da kjolen så i sidste ende blev lidt for stor og jeg måtte efterfølgende sy den lidt ind. Samtidigt brugte jeg en lidt for blød vliseline til belægningerne . Derved havde jeg lidt problemer med at få kraven til at stå af sig selv. Det ved jeg så til en anden gang at det skal være lidt mere fast. Jeg tror jeg brugte noget der var beregnet til strik. Tja sådan kan man nogen gange komme lidt galt afsted. Men heldigvis endte det alligevel ud med et fint resultat.

Der skulle laves en lille sjov detalje i taljen og trækkes bånd igennem. Men det fungerede ikke rigtig for mig, da jeg ikke har så meget talje. Så jeg fandt ud af det var bedre med et bælte. Kjolen er ikke lagt op på billedet, da jeg lige har brug for hjælp til at rette den af. Men døtrene kommer først hjem i påsken , så den får lov at hænge og `dryppe` færdig til de kan hjælpe. Jeg fandt også ud af at jeg ikke er så vild med kraven , da den gør mig tykkere om halsen. men det er lidt smart, for kraven kan bare bukkes ned og fungere som en form for sjalskrave.

Sådan ser kjolen så ud, når kraven er bukket ned. Syntes kjolen blev ret sommerlig, så den får nok lige lov at hænge til der begynder at komme lidt bedre vejr.

Men en ganske sød kjole med lidt retro udtryk.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hue med blomst, lavet af en gammel bluse i uld.