Retro badedragt efter mønster fra pppp.dk

Bluse i stof fra Stof og stil, mønster fra AOH.

Jeg har flere gange syet en bluse i det mønster som jeg engang fik på Krea messe. Man fik udleveret et gratis blad og så kunne man downloade mønstrene i det. AOH står for alt om håndarbejde 😉

Det er et super godt blusemønster og det kan skifte udtryk afhængig af stof , bånd etc.

Mønsteret som du kan downloade gratis ligger som link i dette indlæg her: http://sygal.dk/2017/12/bluse-i-isoli-stof-fra-stormdkdesign-com/

Da jeg sidst var i Stof og stil faldt jeg for dette storblomstret strik. Det er mørkeblåt med råhvidt. Mønstret men alligevel roligt. Jeg fandt noget beige farvet rib  og noget sart grønt elastik i gemmerne.Måske man kunne bruge det til noget…

Efter at have klippet ribben, blev elastikken syet på . Derefter syes ribben til en ring.

Jeg har bevidst valgt at vende elastikken om ved nr 2 stribe, for at give det lidt spil.

I halsen kunne jeg dog først sy elastikken på efter ribben er syet fast til halsen.

Ved ikke helt om jeg kan lide det.

 

Nederst  på blusen valgte jeg at sætte mørkeblå rib på.

En hurtig bluse at sy. Har dog lidt fortrudt de lyse kanter. Skulle nok have valgt mørkeblå til alle kanterne, men nu må vi se om jeg gider lave det om…

Har i dag haft den på, på mit arbejde, og den er dejlig praktisk..

 

 

 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Retro badedragt efter mønster fra pppp.dk