Bukser i mønster fra pppp.dk

Ny lineal er kommet til samlingen fra Armastore.

Nu har jeg da godt nok handlet en del gange ved Armastore, men jeg kan sørme stadig finde ting som jeg absolut må have 😉

Jeg kan da altid undskylde mig med at jeg liiiige mangler nogle nåle, og når jeg så alligevel skal bestille…..

Til jer der ikke har handlet der før… i kan roligt bestille derfra… det er inden for EU og hvis du handler for ca 200 kr ( Kan ikke huske beløbet , da jeg altid kommer over) er det også fragtfrit. Det tager ca 1-2 uger før du har dine vare.

Det er et virkeligt billigt sted at handle. Jeg mener godt, jeg med god samvittighed kan handle småting i udlandet når jeg ved, at alle mine stoffer bliver købt i danske butikker. Jeg har som sådan ingen danske favorit butikker, da jeg er meget impulsiv. Jeg har oftest ingen planer for hvad jeg vil købe, men lader mig overraske. Dog kan jeg syntes det er rigtig træls at skulle købe en dyr dobbeltnål til 30-40 kr, som fordyrer  mit sy projekt unødigt. Jeg ville hellere bruge de penge til at købe et ekstra stykke stof 😉

Det er mit argument for at handle ved Armastore. De penge jeg sparer der, bruger jeg  på flere stoffer…

Nå, det var nu bare lige nogle tanker jeg har gjort mig…

Tilbage til mine linealer.

Der er sørme kommet en mere til samlingen og den er jeg da godt nok vild med.  Måske skulle jeg lige nævne de andre som jeg også har stor fornøjelse af.

Den store skrædderlineal er dejlig at have hvis du godt kan lide at tegne dine mønstre selv. Bare størrelsen gør at den er super til mange opgaver. Den er her på deres hjemmeside: https://armastore.eu/kr-360-dressmakers-square-ruler-36x60cm

Den som ligger ovenpå bogen( lagt der, da i ellers ikke ville kunne se den) er en french curve.  Igen super god hvis du selv tegner mønstre eller vil ændre et linjeforløb på et mønster. Du bruger den i hals, ærmer kraver og andre steder hvor der er kurver. Desværre har Armastore den ikke mere. jeg tor faktisk ikke jeg gav mere end 75 kr for den. Virkelig ærgerligt at de ikke har den mere. Måske man skulle skrive til dem om de overvejer at genoptage den i deres sortiment.

I øvrigt er bogen der ligger der, rigtig lækker at have. Den bruger jeg som opslagsbog hvis jeg vil ændre på et mønster, tegne et nyt mønster eller bare som inspiration til hvor du skal ændre på et mønster for at det passer til din facon.

Denne lineal er en patchwork lineal. Men den kan altså bruges til alt andet. Jeg laver ikke patchwork. Men den er super god til hvis du laver strimler til kantebånd eller andet hvor du skal måle ud fra en lige linje. Den er også god til at tegne op med når man syer tasker, kurve etc. altså generelt mindre ting. https://armastore.eu/1550-black-acrylic-graph-ruler-15x50cm

Og så til den nye..

Den er varmebestandig. Det betyder du kan stryge på den… Genialt til oplægning og rundinger. https://armastore.eu/yn-1030-non-slip-iron-ruler-30x10cm

Jeg vil da lige vise den i brug.

Her bliver der bukket 3 cm om . Det kan du se på linealen øverst oppe på billedet. Så sætter du bare strygejernet på og stryger stoffet.

Derefter rykker du linealen og stryger igen. Tada… en hurtig strøget kant der er parat til at blive sømmet.

Der er ingen af disse linealer der er særlig dyre hos Armastore. Når du så alligevel er inde og kigge, skulle du lige tjekke deres nåle og deres sakse ud…

https://armastore.eu/

Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bukser i mønster fra pppp.dk