Sommertop m. sløjfe på skulder.

Brille etui. Quiltet blød model.

Solen er begyndt at titte frem. Jubi…Men det har også gjort mig opmærksom på, at mit brille etui i bilen til solbrillerne, da godt nok trænger til en udskiftning. Så måske man lige skulle se om det var noget man kunne sy..Jeg har forsøgt mig lidt frem med forskellige faconer. Jeg er kommet frem til at denne er ret godt. Dog har jeg ændret en anelse efter jeg syede den, da jeg opdagede det var svært at få buen på klappen pæn ens i begge sider. Den er nu rettet til en mere lige linje. Men har du mod på det, kan du sagtens sætte dit eget præg på mønsteret, hvis du går igang.

Du kan rigtig få brugt dine rester ved at sy den. Den vil også være fin som en sød lille værtindegave.

Jeg har valgt at kalde denne model, blød brille etui. Det har jeg gjort fordi den ikke er stivet af på nogen måde. Derfor vil den heller ikke beskytte brillen mod tryk. Jeg har en plan om også at eksperimenter med en som bliver stivet af og derfor kan klare lidt tryk. Så den vil komme til at hedde hård brille etui 😉 Men jeg har lige et par andre ting på programmet først. Den kære tid smutter let for mig 😉

Men den bløde model er god til at have liggende i bilen, så brillerne ikke bare ligger og får ridser. Den er lavet så den passer mine solbriller. Men du er nødt t il at tjekke med dine egne briller og rette mønsteret til hvis de ikke kan være der.

Mønsteret kan du printe ved at trykke her

brilleetui

Husk at  tjekke firkant om mål passer. Mønsteret er inkl. sømrum 

Jeg har valgt at frihånds quilte etuiet, men du kan vælge at gøre det anderledes. Som mellemlag bruger jeg en gammel kasseret dækkeserviet. super god til formålet. men selvfølgelig kan du også bruge almindelig quiltevat. Jeg har bare syet lidt på må og få, og forsøgt at sy lidt rundt om blomsterne på stoffet.

(Delene klippes i en dækkeserviet)

(Derefter i yderstof og inderstof)

Mit yderstof er noget velour og inderstof er bomuld, købt i Stof og stil.

Quilt på fri hånd eller hvad du lige har lyst til

(Sy en stikning rundt i kanten på alle lagene for at holde det på plads.)

(Frihåndsquilt, eller hvad man nu kan kalde det)

Start med at sy kantebånd på det lige stykke på den lille del. Jeg starter altid med at sy kantebåndet på fra vrangsiden hvorefter den bliver bukket om til retsiden og stukket igen. Det gør den bliver pæn fra retsiden.

Sy nu en lille stroppe. Jeg har bare brugt et stykke folde elastik, men du kan bruge alt muligt bånd.

Sæt den fast på retsiden i midten af det store mønsterdel, i nederste kant. Sy den fast med en stikning for at holde den på plads. Den skal ligge opad på mønsterdelen.

Læg nu forstykket ovenpå , så retsiden vender udad på begge dele. Give det en stikning et par mm inde for at holde lagene sammen.

Tag nu dit kantebånd og stryg det i facon før du syer det på. Det gøres nemmest ved at du lægger kantebåndet ovenpå sytøjet og så følger kanten rundt imens du stryger. Det gør at dit kantebånd bliver langt nemmere at få syet pænt på og ikke trækker sig nogen steder. Du stryger det faktisk som om det sad på etuiet . Virker måske lidt mærkeligt, men det hjælper rigtig meget med at få kantebåndet syet pænt på bagefter. Håber det giver mening.

(Der stryges i facon.)

Nu er du parat til at sy kantebåndet på . Start oppe på siden af etuiet, lige under mærket, så bliver samling nemlig gemt under klappen. Buk kantebåndet ½ cm før du starter. Sy hele vejen rundt og slut ½ cm over starten af kantebåndet.

Det kan blive nødvendigt at klippe kanten lidt ned hvis du har syet lidt for langt inde, eller kanten bare er lidt tyk. Det har jeg gjort.

(kanten er klippet lidt ned, så den ikke fylder så meget)

Buk nu kantebåndet om og stik den fast hele vejen rundt.

(Kantebåndet bliver stukket fast)

Så mangler du kun at sætte en knappe på foran på klappen og etuiet er færdig.

Som sagt har jeg siden ændret mønsteret, så den er mere lige i siderne på klappen. Jeg syntes det var lidt svært at få siderne til at blive ens, når der var bue på, derfor blev den ændret.

Et sjovt lille projekt. Håber det giver dig lyst til at sy dit eget etui. Mønsteret kan selvfølgelig også bruges til en mobil, som pung til alle ens betalingskort og som kosmetikpung.

6 kommentarer

  • Vivi

    Hej Gitte, Det var browseren! Jeg kan se alle billeder nu i Chrome! Meget mærkeligt at IE åbenbart ikke fungerer for dit site 😉
    God aften og tak for din blog!
    Mvh Vivi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej igen. Dejligt at det lykkedes. Tak skal du have og også en god aften til dig 😊😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivi

    Hej Gitte Nej jeg får ikke øje på billede, kun snitmønster 😉
    Måske det er min browser som driller, jeg prøver en anden 😉

    Hilsen Vivi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivi Busch-Christensen

    Hej – jeg har googlet mig til din opskrift på brilleetui og har printet dit mønster. Har du et billede af dit færdige brille-etui? På forhånd tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Vivi. Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener, da det jo er det etui alle billederne viser. Det første billede viser det færdige etui, derefter kommer alle billederne på hvordan jeg lavede den. Skriv lige igen hvis du ikke kan se billederne. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommertop m. sløjfe på skulder.