Baby sengelinned syet i stof fra Stof og stil.

Sommersæt med bukser efter Onion 4032

I øjeblikket ser man blomstret tøj overalt. Jo mere blomstret jo bedre. Ofte er både overdel og underdel blomstret. Så da jeg så dette søde stof i Stof og stil tænkte jeg at det skulle jeg da også prøve. Jeg har haft et buksemønster fra Onion liggende et stykke tid, så det kunne blive i det mønster det skulle syes.

Stoffet er en meget blød kvalitet, tror det er viscose. Måske med lidt andet i , da stoffet ikke krøller så meget som ren viscose gør. Mønsteret fra Onion bliver også omtalt her http://www.onion.dk/4032-snitmoenster-buks-og-shorts-med-vidde-til-fast-stof/

Jeg ved det romantiske look slet ikke passer  til mig, men derfor kan jeg nu godt lide stilen. Så jeg havde en ide om et 2 deltsæt , som ville virke som en heldragt. Det kunne derved virke mere enkelt og roligt…

Så nu fik jeg syet mig et sæt hjemmetøj, nattøj, hyggetøj eller hvad du nu vil kalde det 🙂 …Det er bestemt ikke blevet som jeg havde det i mit hoved.. Må så bare erkende at småblomstret slet ikke er mig. Der skal nu eksperimenteres med at sætte overdelen sammen med nogle jeans og bukserne sammen med en ensfarvet top…

Men syntes alligevel i skal se hvordan det ser ud.

I øvrigt er det et super godt buksemønster og det næste stof ligger klar til at blive syet.. Det er lidt tungere ternet stof, hvor jeg tror man bedre kan se lommer og læg som er på buksen. Når jeg syer dem, skal jeg nok tage nogle billeder undervejs af sy processen. Men ved det blomstrede stof kunne man overhoved ikke se noget på billederne, så dem har jeg valgt ikke at lægge ind. Blusen er mit eget mønster som også ligger på bloggen i tidligere indlæg, dog syet en den ind.

Jeg har valgt at sætte en snor i  som pynt i taljen . Den har ingen formål ud over det, da den er syet fast.

Måske kan i her se skrålommerne og lægget. Jeg valgte at ligge lægget til den ene side, i stedet for at lave et wienerlæg. Næste gang vil jeg lave det som wienerlæg tror jeg.

I halskanten satte jeg en blonde elastik i . Måske det også gør den ligner en natbluse… Men sættes den sammen med jeans tror jeg det virker fint. Metoden til halskanten er beskrevet her http://sygal.dk/2017/05/blonde-elastik-paa-jersey-kant/

Da jeg syede skuldersømmen, lod jeg et stykke på ca 10 cm være usømmet i midten.. Derefter syede jeg nogle bindebånd og de er bare bundet igennem det hul der opstod på skulderen.

Lidt svært at se effekten. Den bliver væsentligt tydeligere når man bevæger sig med blusen på.

Et dejligt sæt, som er super rart at have på, Men vild med det er jeg altså ikke..Det bliver til hjemmetøj.

Forsøgte mig med et bælte og andre sandaler.. Det er stadig ikke godt. Yngstedatter foreslog en mørkeblå ensfarvet bluse til og det tror jeg lige jeg må have syet mig..

Og så lige et billede af skulderen hvor det måske er nemmere at se hullet.

Men som sagt tidligere, et rigtigt godt buksemønster .

10 kommentarer

  • Birte

    Nu har jeg lige syet slåomnederdelen efter din vejledning, Og jeg syntes at det var så godt beskrevet, tak.
    Dit hjemmesæt klæder dig så godt
    Med venlig hilsen
    Birte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      Hej Birte. Mange tak skal du have, det er jeg sørme glad for at høre

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariane

    Jeg synes det er et rigtig fint sæt til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Christensen

    Syntes nu, du ser godt ud med sættet, især med det flettede bælte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      mange tak Kirsten 🙂 men må ærlig indrømme det slet ikke er mig. Nu giver jeg det et forsøg med at skille delene af og så ser vi ellers kunne jeg også godt finde på at afkorte bukserne og give det et forsøg som shorts. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Rasmussen

    Sjovt, jeg har købt det samme stof og var i tvivl om det par for piget?
    Anyway, det er et utroligt sødt sæt og det klæder dig godt.
    Men jeg kender det godt fra mig selv, det der med at man ikke synes at man er “typen”.
    Det man synes passer til andre, er ikke sikkert passer til en selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      hej Charlotte. Lige præcis. Mine voksne piger syntes det er flot, og jeg ved også det vil se så smart ud til dem. Men jeg tror jeg har for grov en bygning til noget så piget. Men nogen gange skal man bare springe ud i det ellers kan man heller ikke vide om det er noget 🙂 Nu er det prøvet…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes faktisk at du kan bruke dette ute også. Det var kjempe fint og sommerlig :):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      hej Conny. Mange tak 🙂 men tror nu det bliver til hjemmebrug 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby sengelinned syet i stof fra Stof og stil.