Bluse efter mønster fra Line2line.

Badedragt efter mønster fra pppp.dk

Jeg har tidligere lavet en badedragt til min yngste datter. Den blev meget god. Men vi var lidt i tvivl om der måske var en uheldig placering af en blomst. Derfor havde jeg lovet hende, at jeg ville sy en mere til hende. Vi var enige om at den første godt kunne bruges, men hun ville gerne have en i gul. Derfor købte vi i Bramming hos Dethe dette lækre stof, som er beregnet til badetøj. Det råhvide skulle bruges til at fore badedragten nederst med.

Badedragten, som jeg tidligere har syet til hende ligger i dette indlæg. http://sygal.dk/2018/03/retro-badedragt-efter-moenster-fra-pppp-dk/

Mønsteret jeg har brugt er fra pppp.dk og hedder nr. 5238, du finder siden her. http://pppp.dk/symonstre-cd?page=shop.product_details&flypage=pppp.tpl&product_id=212&category_id=38

Det er et mønster som er beregnet til undertøj, en såkaldt body. Jeg har rettet en del på mønsteret, da en badedragt skal sidde mere tæt.  Det er blevet syet en del ind og hævet ca 1 cm i skulderen. Ved benskæringen er den blevet lavet lidt højere i siden, og bagpå er den gjort lidt mere bred ved ballen. I ryggen er den gjort dybere. Nu sidder den til gengæld også rigtig fint på hende.

Efter at skuldersømmen og sidderen er syet sammen, bliver alle kanter påsyet engle elastik på vrangsiden med en trestings siksak. Derefter bliver kanterne bukket om til vrangen og syet med en dobbeltnål. Skridtet  er blevet foret med det lyse stof. Det er syet med i sammensyningen i bunden og ellers kun syet fast samtidigt med engle elastikken.

Dethe i Bramming havde sagt at stoffet ikke er gennemsigtigt når det bliver vådt. Vi testede det under bruseren da badedragten var færdigsyet, og det er helt rigtigt… Den er slet ikke gennemsigtig.

badedragten forfra.

Badedragten bagfra.

Jeg tog disse billeder før datteren prøvede den, og den er efterfølgende blevet syet lidt mere ind i taljen. Hun har en utrolig smal talje.

Jeg har fået lov til at vise et par billeder hvor hun har badedragten på 🙂 Det er nu bedst at se tøjet på en rigtig krop, i stedet for det bare ligger på et gulv 🙂

Den sidder rigtig fint på hende.

Sådan ser den ud bagfra.

 

 

6 kommentarer

  • Bente Petersen

    Hold da op hvor er den flot til hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      hej Bente. Mange tak, jeg sender `roserne`videre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Weber

    Så smuk en datter og flot badedragt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      Hej Annette. Mange tak, det bliver hun glad for at høre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Flot badedragt og din datter kan så absolut bære den med den flotte krop 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sygal

      hej Sanne. Mange tak, jeg giver `roserne` videre til hende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bluse efter mønster fra Line2line.