slå om-kjole med flæse. Onion 2076

Denne kjole har været lidt længe undevejs. Den har fået lov at ligge, da der hele tiden lige kom noget andet ind over som skulle nåes. Nu blev den endelig færdig, og så er det en af de kjoler hvor jeg tænker… hvorfor filan fik jeg ikke syet nogle flere af dem imens vejret var så godt. Det er så skøn en sommerkjole. Hvor er jeg glad for, at jeg valgte lidt mørkere farver. Den kan sagtens passe til hele efteråret, med en lille trøje til. Den er dog noget mere udringet end jeg er vant til, og derfor er jeg gået lidt i tænkeboks med at løse det med en top.

Mønsteret er Onion 2076. Du kan læse lidt mere om mønsteret her    http://www.onion.dk/2076-slaa-om-kjole-med-flaese-til-strikstof/og stoffet er købt hos Stof-sycenter i Videbæk

Stoffet er en viscose jersey og meget blød og lækker. Jeg har valgt at sy model A, men ændret til korte ærmer. 

Jeg har syet en str M.

Der medfølger en glimrende sy vejledning sammen med mønsteret. Dog syntes jeg, man er sprunget lidt let hen over hvordan man får lavet overgangen i taljen til bindebåndet og flæsen. Jeg har fulgt vejledningen, men taget billeder undervejs og vil derfor gerne give dig vejledning med billeder her..

Jeg har syet kjolen på en almindelig symaskine, men med en stræksøm. Dog er flæsens kant blevet syet på overlocker før den bliver bukket. Den stræksøm jeg har valgt på min symaskine er den ved min finger. Det ligner lidt en overlock og er super stærk og elastisk.

Start med at sy de forreste sidestykker til forstykkerne og bagerste sidestykker til bagstykket. Ret mod ret. Stryg sømrum ud mod siderne.

(Forstykker og sidestykker ligger klar)

Og her ligger bagstykket færdigt.

Sy derefter skuldersømmene sammen , ret mod ret. Brug evt skulderbånd at sy på samtidigt. Det forhindrer sømmen i at trække sig lang. Desværre har jeg ikke et billede af det. Men du kan se det i næsten ethvert af mine indlæg, da jeg bruger det rigtig meget.

Nu skal du til bindebåndene. Fold bindebåndene på den lange led , ret mod ret og sy langsiden. Jeg har et lille trick til hvordan du ret hurtigt kan få syet for enderne af båndet og bagefter hurtigt få vendt båndet rundt til retsiden. Tag en stor sikkerhedsnål eller sådan en dims som jeg har på billedet. Sæt en tråd i den og binde en knude, så der er en løkke . Når du har syet langsiden på bindebåndet, putter du sikker sikkerhedsnålen eller dimsen ind i enden af båndet. Sørg for at putte den så langt ind at du ikke syer i den. Men sørg for at man stadig kan se løkken. Sy nu båndets ende.

Træk nu sikkerhedsnålen eller dimsen igennem båndet og vend båndet rundt. Klip trådene af og du har et bånd.

Nu skal du have syet bindebåndene på hals kanternes ender. Hals kantens ene ende er klippet i en sjov facon. Det er den ende du skal have fat på..

(Denne ende skal vi have fat i)

Find midten af båndet og marker den med en nål. Tag nu dit ene bindebånds åbne ende (modsat den syede ende) og sæt den ovenpå hals kanten, så når du syer bindebåndet fast vil det ramme i midten af halskanten.

(min nål i fingrene viser hvor mit første sting vil ramme, nålen i hals kanten viser midten af kanten)

Sy nu en syning  langs kanten på bindebåndets ende. Denne syning er blot for at holde bindebåndet på plads, så det ikke forskyder sig.

(bindebåndet er syet fast)

Nu skal du folde halskanten, men der kommer en lille snip i vejen og derfor skal du lige bukke den lille snip og sætte den fast med en nål.

( Jeg peger på snippen med nålen..)

( Her er den bukket op og  skal sættes fast med en nål)

Nu kan du folde hals kanten og sætte nåle i før du syer over enden.

(Her er hals kanten foldet og der er sat nåle i)

( Og her er der syet en syning. Sørg for at den ligger 1 mm længere inde end den tidligere syning)

Vend kanten om til retten og det vil se sådan ud.

Det giver mening senere at det er en skrå sammensyning , når den skal sættes på forkanten af forstykket.. Så den skal se sådan ud..

Sy det andet bindebånd fast i den anden ende på samme måde. Så får du en lang stykke. Hele halskanten foldes til halv bredde vrang mod vrang og styges.

(et langt stykke hvor de røde cirkler viser hvor bindebåndet er sat på og hvor det så giver et skråt knæk på båndet)

Ny skal båndet syes på halsudskæringen. Sæt halskanten på haludskæringen på overdelen ret mod ret. Kanten skal strækkes lidt for at passe med halsudskæringen, men det gør netop at den kommer til at sidde pænt.

(her ses nakken med halskanten sat på med nåle)

(Her ses forkanten med halskanten nålet fast. Halskanten skal stoppe 1 cm før nederste kant)

Sy nu halskanten på.

(Og her er halskanten syet på)

Vend sømrummet ind i overdelen og stryg kanten.Stik kantens sømrum fast fra retsiden ca 2 mm inde hele kanten rundt.

(Det er gjort her)

Nu giver det måske lidt mere mening hvorfor bindebåndet skulle sættes skråt på. For nu kan du se, det vender den rigtige vej. Bindebåndet starter ligesom 1 cm over nederste kant på overdelen.

Sy venstre sidesømme på overdelen sammen ret mod ret og pres sømrum mod bagstykket.

(Det er gjort her)

I højre sidesøm skal du ikke bruge overlocker, men en almindelig stikkesting eller en 3-stings stikkesting hvis din maskine kan det. Her skal du nemlig stoppe med syningen ved markeringen og derefter presse sømrum til hver sin side. det bliver til den åbning hvor du trækker bindebånd igennem.

(Stop ved markeringen)

(Pres sømrum til hver sin side.)

og så ser din overdel nu sådan ud og mangler faktisk kun ærmer.

Du skal nu sy underdelen. Start med at sy indsnittenen som er markeret på mønsteret og pres dem ind mod midtbag. Derefter syes sidesømmene sammen ret mod ret.

(underdel er syet)

Nu skal flæsen gøres klar. Sørg for at få alle markeringer over på stoffet. Klip evt små hak i kanten eller sæt nåle.

( hak i kanten ved markeringer)

Sy flæsen (volanten)sammen ved deres sidesømme, ret mod ret. Så har du en lang flæse..

(En lang flæse)

Overlock den yderste kant på flæsen og buk den  rundt og ri ombukket fast.

(Her er kanten overlocket)

(Og her er den bukket rundt og riet..,Det bliver altså pænest hvis du giver dig tid til at ri kanten før du stikker)

Sy nu en stikning rundt i kanten af flæsen .Den øverste lille kant på flæsen i start og slut skal bare være lige og rå

(Sådan ser flæsens start og slut ud)

Nu skal flæsen sættes på underdelen efter markeringerne. Øverst oppe på underdelen skal flæsens start og slut flugte med underdelens kant.

(Start og slut af flæsen skal se sådan ud)

Sy nu flæsen på med en syning og pres sømrum ind i underdelen.

(Sådan ser det ud fra retsiden, når flæsen er syet på)

Nu er underdelen færdig.

(Den ser sådan ud)

Underdelen skal nu syes på overdelen efter markeringer. Ved forkanten skal flæsen sættes sådan på at bindebåndet og flæsen vil ramme hinanden præcis i det første sting du laver.

(Opsprætteren viser hvor det første sting vil ramme og der er det vigtigt at de ligger rigtig)

I højre side skal du sætte nåle i ved den lille åbning så sømmene bliver på deres plads.

(Nåle holder sømrum på plads ved det lille hul)

Sy nu en syning hele kanten rundt så overdel og underdel er syet sammen.

(Det er gjort her og ser sådan ud i start og slut foran ved flæsen)

Buk sømrum ind i kjolen og pres kanten. så ser det sådan ud fra retten.

(Overgang fra bindebånd til flæsen er rigtig fin)

I højre side har du så nu også et lille hul hvor du kan trække bindebåndet ind igennem

(Det lille hul i højre side til bindebånd)

Nu er det så bare at sy ærmerne sammen ret mod ret. Lægge dem 2 cm op og sy ærmekanterne med dobbeltnål. Derefter sættes ærmerne i kjolen efter markeringerne og kjolen er færdig.

Det er godt nok et godt mønster. Den sidder rigtig fint.

Også bagpå sidder den fint.

Et billede lidt tættere på, så man kan se lidt flere detaljer

Håber i kan få lidt glæde af min vejledning.

Manden har fået lov at lege fotograf i dag, og jeg tror han syntes det var sjovt. Der blev taget virkelig mange billeder, så der gik lidt paparazzi i den 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10 thoughts on “slå om-kjole med flæse. Onion 2076

  1. Hej Jeg prøvede en slåomkjole i H&M og den klædte mig overraskende
    Ka du fortælle hvor meget stof der går til en størrelse M

    1. Hej Anna. Jeg køber som regel det der står på mønsteret. Denne tager en hel del, især fordi den også er med volant. Du skal bruge ca 3 meter til den. Rigtig god fornøjelse 👍

  2. Hvor er den flot og sidder super godt på dig! Plejer du at bruge M? Eller har du valgt den mindre end normalt?
    Synes det er svært med viskose strækstof at finde rette størrelse og det bliver hurtigt dyrt hvis man skal lave prøvemodel hver gang. Der går jo ret meget stof til sådan en slå om kjole med volant…

    1. Ih tusind tak for din søde kommentar. Normalt ville jeg nok sy i str L. Men da det er viscosejersey, giver stoffet sig lidt mere, og derfor valgte jeg en M. Skulle jeg sy den i noget mere fast stof såsom en bomulds jersey, ville jeg nok vælge L.Ja den tager ret meget stof 😊

  3. Jeg har også købt mønstret til denne slå om-kjole, det er længe siden jeg har syet og derfor er jeg i tvivl om hvordan jeg griber sagen an.. Mht størrelser hvordan finder jeg ud af det, skal bruge en str 38, skal jeg måle ud eller er mønstret i en bestemt størrelse???

    1. Hej Tinna. Der er sammen med mønsteret et måle skema. Jeg vil foreslå at du tager dine mål og sammenligner med skemaet. Det synes jeg fungerer ret godt ved Onion mønstrene.Jeg mener der ligger 4 størrelser i det mønster du har købt.

  4. Hej
    Har lige lovet at sy en kjole til min datter, og udfra din beskrivelse, har jeg mod på at gå i gang. Dog er jeg i tvivl om hvorvidt det er ok at sy kjolen i viscose (fast stof ), da det er det min datter har besluttet sig for ??
    Jeg følger din side med stor interesse 👍😊
    Mvh. Lone Diernæs

    1. Hej Lone. Tak for at du følger min side 👍 Hvis du vil sy i fast viscose er du nødt til at vælge en anden model, denne her fungere kun i strækstof. Jeg er lidt i tvivl om Onion har en til fast stof, ellers vil jeg tro Stof og stil har en. Du bliver også nødt til at sy den på en anden måde, da den nok skal have belægninger foran i stedet for at man blot laver kant i stoffet. Kunne du ikke overtale hende til først at sy en i stræk, så du får lidt fornemmelse for fremgangsmåden og derefter syer en i fast stof ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *