Ny spencerkjole til efteråret

En sjov aften ved Stof og Stil

Tirsdag aften var der i Esbjerg modeshow hos Stof & Stil. Det er noget de holder et par gange i året, og jeg har tidligere været med som deltager. Denne gang skulle jeg gå model for dem. Min søde veninde , som boer lige overfor mig, ville gerne med til denne hyggelige aften og så kunne hun da også lige lege fotograf 😊

Jeg er meget i tvivl om jeg må lægge billeder ind af de andre modeller og derfor kommer der kun billeder af mig.. og nu har jeg lige fået lov at lægge et par billeder ind af Sara, som er ansat ved Stof & Stil.

Det er billeder taget med mobil, så bær over med at flere er utydelige og taget fra sjove vinkler.

Da det er mange mange år siden jeg sidst har gået model, nåede jeg at tænke at jeg måtte lige lure de andre af, hvordan de gik . Men så opdagede jeg at jeg var den første der skulle ind… Puha. og tilmed skulle jeg gå i en kjole med en sweater udenover, som jeg så skulle smide midtvejs. Desværre er der ikke et billede hvor jeg har sweateren på. Tina, butikkens leder,præsenterede bloggen og jeg på den sødeste måde, hvilket jeg slet ikke havde en forventning om at hun gjorde. Desværre hørte jeg ikke alt hun sagde, da jeg havde rigeligt i at koncentrere mig om at gå 😂 Min veninde gav mig senere et referat 😁

 

Kjolen var utrolig sød, med en volant nederst og rynk på ærmerne. Men for det første bøvlede jeg lidt med at få sweateren over hovedet, og for det andet fik jeg min brille til at hænge fast i sweateren. Så jeg kom næsten til at grine.. Men heldigvis syntes folk det var ganske sjovt. Tja..

Mønsteret til kjolen ligger her

Det næste sæt var en buks med t-shirt og dertil en kimono. Et mega lækkert sæt. Bukserne havde vidde i benene og var syet i en lækker kvalitet. Det sæt var jeg helt vild med.

Mønsteret til kimonoen ligger her

Mønsteret til bukserne ligger her

Mønsteret til blusen ligger her

Der var nogle som råbte at de gerne ville se blusen indenunder, så jeg måtte tage kimonoen af, og sørme om jeg ikke fik vendt ærmet, så jeg ikke kunne komme i den igen.. Ikke særlig elegant 🤣

Det tredje sæt var i samme stil. En buks i fløjl med vidde i benene, en t-shirt og dertil en kortere kimono.Mønstrene var  de samme som tidligere i indlægget.  Tasken var også et af deres mønstre.

Et rigtig lækker og fint sæt. Lige mig..

Nr 4 var en jakke. Den var godt nok ikke lige mig. Snittet er rigtig fint, men farverne og mønsteret på stoffet var slet ikke mig.

Mønsteret til jakken ligger her

Den sidste model var en skøn lang kjole. Syet i en burnout velour og med en underkjole indenunder. Helt igennem vidundelig. Jeg følte mig så fin i den.

Mønsteret til denne kjole ligger her

Det var godt nok en sjov oplevelse. Jeg syntes det var så skæg en aften. Tror også i kan se på billederne at jeg morede mig. Måske smilede jeg for meget, det gør en model vist ikke 😉

Sara fra butikken gik i en smart rød kjole, som klædte hende utrolig godt.

Mønsteret til den ligger her 

Sara gik også i en lækker kjole med kobber bomber på. Virkelig smart. Den kunne godt komme på min `to do` liste.

Mønsteret til den ligger her

Tja det var faktisk de billeder som var nogenlunde tydelige.

Bagefter gik min veninde og jeg en runde i butikken og jeg fornemmede at folk hyggede sig.

Jeg havde syet en spencer som jeg skiftede til. Billedet er fra et tidligere indlæg.

Jeg måtte så lige ind og vende min t-shirt om, da jeg i ren iver var kommet til at tage den omvendt på.🤣

Flere talte til mig og vi fik en hyggelig snak. Nøj jeg syntes folk var søde sådan en aften. Jeg havde været lidt skeptisk over, at min veninde skulle med mig, da jeg ikke rigtig troede det var noget for hende, og at hun måske syntes det var kedeligt. Men jeg fornemmede at hun syntes det havde været en rigtig sjov oplevelse.

Personalet ved Stof & Stil er nogle utrolig søde piger, og de gør det godt sådan en aften. Deres nye katalog er så flot og inspirerende. Man kan kun sige at Stof & Stil har  fingeren på pulsen når det gælder det sidste nye inden for moden.

Jeg håber jeg må gå for dem en anden gang, da det virkelig var en oplevelse ud over det sædvanlige for mig. Men en model det bliver jeg nok aldrig 😂

I øvrigt vil jeg da lige sige at denne aften købte jeg intet.. tænk at det kan lade sig gøre. Men jeg følte ikke rigtig jeg havde roen til at koncentrere mig.

Bare rolig, jeg tager revanche en anden dag..😉

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny spencerkjole til efteråret