En sjov aften ved Stof og Stil

Ny buksedragt

Selvom sommeren er slut og det er blevet efterår, sidder jeg og syer sommertøj. Vi har nemlig bestilt ferie i Tyrkiet og derfor skal der da lige lidt nyt i kufferten. Denne stod slet ikke på min liste, men sidst jeg var i Stof & stil lod jeg mig friste af et mønster til 5 kr  på tilbud. Stoffet er købt for et stykke tid siden i Videbæk. Det er viscose jersey og i nogle skønne dæmpede farver.

Mønsteret er så enkelt og simpelt at jeg ikke har lavet en sy vejledning , men blot giver lidt tips om hvordan jeg har syet den.

Jeg mente  det ville blive ret voldsomt med den dobbelte flæse, så den har jeg bare undladt. Da overdelen så ikke er dobbelt, var jeg nødt til at ordne ærmegab og halskanter på en anden måde end beskrevet i opskriften. Jeg lavede blot nogle lange strimler, foldede dem på midten og syede dem på med en stikkesting på hals kanterne, ca 2-3 mm fra den foldede kant.

Derefter bliver det foldet om til bagsiden og stukket fra retsiden med tvillingenål. Derved kommer strimlen lige til at titte frem og det giver en fin effekt, næsten som tittebånd.

Så kommer den bagerste hals kant til at se sådan ud.

Derefter kantede jeg ærmegabene, men her satte jeg et stykke på øverst ved forstykke som så bliver til stropper. Den skal være lidt breddere da stroppen skal bukkes en gang mere end kanten i ærmegabet.

Strop og ærmegab kan så stikkes ud i et med tvillingenål og det ser sådan ud.

I taljen blev overdel og buks syet sammen med 1,5 cm sømrum. Derefter splittede jeg sømrummet til hver side og syede en løbegang på hver side af sammensyningen.

 

 

Så ser det sådan ud fra retsiden og der trækkes 2 stykker elastik igennem.

Jeg lavede et lang bælte dertil .

Dragten er næsten ens foran og bagpå. Der er blot lavet en slids og en trense med knap. Overvejede om jeg skulle lade den være mere bar i ryggen, men det gik jeg bort fra. Det er helt sikker en lækker model, men jeg vil dog lave den næste ned i en dyb v-udskæring i ryggen, da den så bliver væsentlig nemmere at tage af og på. Denne her er nødt til at blive lukket af en anden, da jeg ikke selv kan nå knappen🤣Men så får jeg da nogle sjove episoder ud af det 😂

Jeg her helt vild med modellen og den skal pakkes ned i ferie kufferten 😘

Der er lidt maxikjole over den.

Selv om vejret ikke er for godt, skal der da også lige tages et par billeder udenfor.

Den kunne være en virkelig flot dragt til vinterens fester,  hvis man lavede den i noget lækkert sort stof. Det ville være meget elegant. I øvrigt kan man sagtens bruge mønsteret til at sy sig et par culotte bukser, da det blot er at udelade overdelen.. så der er flere muligheder med dette mønster.

Håber i kan bruge dette indlæg som inspiration😊

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sjov aften ved Stof og Stil