Bluse med blonde.

Kjole, der blev ændret til shorts

  1. Jeg købte for noget tid siden et rigtig lækkert stykke stof ved Stof & Stil i Esbjerg. Samtidigt købte jeg et nyt mønster på en slå-om kjole. Normalt er jeg ikke så vild med slå-om kjoler til mig selv, da jeg syntes de er for åbne ned foran. Men efter jeg syede en i sommers fra Onion, må jeg sige jeg er blevet lidt vild med modellen. Denne her er uden volant og flæser.

Det er et mønster der hedder 23147

Det viste sig, at jeg havde valgt helt forkert stof. Stoffet er en strikket jersey vare, men lidt kraftigere end almindelig jersey. Det falder slet ikke så blødt som jeg havde forestillet mig. Faktisk var det farven jeg faldt for. Jeg tænkte det ville være så fin en farve til mig, til vores ferie rejse til Tyrkiet. Da jeg så nåede så vidt at jeg kunne prøve den, opdagede jeg at ærmerne er vandvittig smalle. Mine store overarme kan slet ikke være i dem. Jeg havde ikke nok stof til nye ærmer og jeg mistede helt lysten til at sy den færdig. Det ligner mig ellers slet ikke, men den her opgav jeg. Den sidder ellers fint de andre steder, selvom stoffet ikke falder blødt nok. I skal nu alligevel se den, men i får  den ikke at se på, for den er så skrækkelig på mine arme 🤣

Tja, ideen var god nok, men stoffet var slet ikke egnet til denne kjole model. Jeg har ikke opgivet at sy modellen, for den sidder ellers fint. Men til den næste skal jeg have ændret på ærmet og så skal den syes i en lidt blødt jersey, måske en viscose jersey. Det kan da være jeg finder lige det rette stof i Tyrkiet på ferien.

Men jeg tog en rask beslutning og klippede kjolen i stykker og lavede mig et par lækre shorts. Her er det nemlig rigtig fint at der er lidt hold i stoffet. Mønsteret er Minikreas joggers. Den har jeg tidligere lavet en sy vejledning på og det ligger her 

Super søde og sommerlige, men jo godt nok ikke lige det jeg havde tænkt fra starten af 😂

I et tidligere indlæg havde jeg lavet denne top og den passer så fint til shortsene. Mønsteret til toppen ligger her 

Åh ja.. så nåede jeg da også lige at lave en strandtaske til mig selv. Datteren lavede en for nogle måneder siden, og jeg syntes den blev så flot. Så sådan en skulle jeg også lige selv have. Jeg lavede den blot 10 cm større i både bredden og i højden. Mønsteret ligger til den ligger her

Så er jeg da klar til strandtur 🤣

Heldigvis er det ikke ret tit mine sy projekter får sådan et udfald. Men sådan gik det denne gang. Kjolen, den glæder jeg mig til at sy i noget andet stof 😊

 

2 kommentarer

  • Helle Bringgaard

    SÅ synd for dig at du opgav den fine kjole -det er så nemt at være bagklog men du skulle ha’ lagt en stribe af enten blonde eller anden slags stof ind midt i ærmet, så dine arme (lige som mine) kunne være der, kun til en anden god gang nu har du jo fået de fineste shorts go ferie ☀️⛱

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Helle. Tak for din kommentar😀 Kjolen skal helt sikkert syes igen, bare i noget stof som falder bedre. Jeg syntes ikke dette stof egnede sig til at jeg satte andet i ærmerne, hvilket jo ellers helt sikkert kunne være en rigtig god løsning 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bluse med blonde.