Syning af en belægning i fast stof

Kjole med volant fra Stof og stil.

Da min veninde havde fødselsdag i sommer gav jeg hende et hjemmelavet gavekort på en bluse /kjole som jeg  ville sy til hende. Hun skulle selv være med til at bestemme hvilken model hun ville have, og jeg ville vælge stoffet til hende. Ved Stof og stil i Esbjerg fandt hun et kjolemønster, nr 23150. Det kunne være en rigtig sød model til hende. I mit skab havde jeg et stykke stof, som egnede sig rigtig godt til kjolen. Det er købt i Prag under vores sommerferie. Stoffet er i en vævet let bomuld/polyesterkvalitet, med lidt stræk i.

Jeg valgte at sy kjolen med lange ærmer, model A.

Der ligger en sy vejledning med mønsteret, og den er faktisk så god, at jeg ikke har lavet en vejledning  denne gang. Dog syntes jeg der er for lidt skrevet om belægningen i halsudskæringen og derfor har jeg lavet lidt tekst og billeder til dette. Det ligger her i link

Halsen ser sådan ud. Der er strøget vlieseline på en belægning hvorefter den er syet på halsudskæringen.

Inden du syer siderne på kjolen sammen, sættes en lille strop ind, som er til bindebæltet. Sy det på med en stikning før du syer sidesømmen.

I ærmernes nederste kant fremkommer der en flæse, ved at trække elastik igennem en løbegang.

Det er en utrolig nem kjole at sy. Da min veninde kom for at hente kjolen, fik jeg lov at tage nogle billeder af hende med kjolen på. Beklager at billederne er en anelse grumsede, men først da hun er gået opdager jeg at jeg ikke havde fået slukket lyset i loftet.. øv øv. Har ellers nogle super gode lamper, men for at de virker optimalt, skal loftlyset altså slukkes 😆

Den er så fin til hende og passer perfekt i størrelse. Jeg har syet den i str 44. Da hun er ret smal over skulderen gjorde jeg den 1 cm mindre i skuldersømmen, samtidigt er hun en høj pige, så jeg lagde 5 cm til i højden. Det er de eneste ændringer jeg har foretaget.

Det er en sød detalje med flæsen på ærmet.

Halsudskæringen sidder perfekt på hende. Jeg har valgt at stikke belægningen fast med en stikning i den yderste kant.

Set bagfra.. Den sidder ikke til, men har en lille smule vidde så man nemt kan bevæge sig i den. Perfekt til både arbejde eller en svingom.

Et supergodt mønster, som er ret nem at gå til. Håber i kan bruge det som inspiration.

2 kommentarer

  • Anne-Marie

    Wauw pift pift – Anette ligner en million 👍😍 Hvor er det en smuk kjole og et flot stykke stof..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej kære veninde😍 . Åh jeg håber godt nok Anette læser din kommentar, for den er da noget så sød 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syning af en belægning i fast stof