Min franske toilettaske

Julestjerne af slips

Sidste år til jul syede jeg kræmmerhuse af slips. Der findes  mange fine slips og de er lavet i nogle skønne mønstre og farver.  Der går helt sport i at finde de flotteste i genbrugen😁 Kræmmerhusene blev så fine og ligger i indlægget her

Det gav en del små rester, som jeg godt ville bruge til noget.

Jeg fandt et juletræs stativ i Søstrene Grene, og så kom ideen til mig, at jeg kunne bruge resterne til stjerner til stativet. Stativet er i metal, og spørg mig ikke om hvad det kostede, da jeg ikke kan huske det, men dyrt var det ikke.

Skabelonen til stjernerne fandt jeg på Stof 2000´s hjemmeside og er lige til at printe. Det ligger her i link. Der er til en lille stjerne og til en stor. Den store brugte jeg til toppen af stativet. I øvrigt er der rigtig mange søde og fine ideer på deres hjemmeside.

Synes lige i skal se mine kræmmerhuse fra sidste år.

På trælasten købte jeg en lyskæde , som nærmest er et stykke ståltråd med lys på. Meget nem at forme omkring stativet.

Vejledning til stjernerne:

Klip skabelonen ud og klip den i vliesline. Du skal klippe den som den er. Stryg vliesline-stjernen på bagsiden af stoffet og klip den ud. Stryg vliesline på det stykke du vil bruge som bagside. Jeg har valgt at bruge en guldjersey til bagsiden. Det var overskud fra en bluse, og det kunne give en fin effekt at det glimter på bagsiden af stjernen. Læg den udklippede stof-stjerne ovenpå det du vil bruge som  bagside,  vrang mod vrang.

Sy med en tæt bred siksak rundt i kanten. Start ved en spids. Du stopper, når du mangler at sy de sidste 2 sider.

Tag lidt polyestervat og stop det forsigtigt ind i hullet. Der skal ikke meget vat til. Det skal blot lige give stjernen lidt fylde. Du kan sagtens stoppe det ind, imens stjernen sidder i maskinen. Brug evt en strikkepind.

Siksak stjernen færdigt. Jeg fandt ud af at det ser pænt ud også at give en stikning langs kanten af siksak syningen. Det kan du se på 2. billede nedenunder. Vil du også have den effekt, er det nemmest blot at skifte fra siksak til ligesting, og så blot fortsætte syningen uden at klippe tråden..

Klip stjernen ud ved at klippe helt tæt på stingene med en skarp lille saks. Pas på du ikke kommer til at klippe nogle sting over. Det gør ikke spor at du får en lille sort kant.

Nu er stjernen klar til at blive pynten med lige hvad du har lyst til. Brug gamle knapper, perler eller andet. Kun fantasien sætter grænser..

Jeg satte 5 perler på i midten og så en guldperle rundt i kanten. Som ekstra pynt fik stjernen lige en lille vedhæng.

Hvis de skulle op at hænge på en gren, ville jeg sætte en lædersnor i. Men da mine skal på stativet, blev det blot med en sytråd. Den store stjerne i toppen er i imiteret skind, så det er ikke nødvendigt at siksakke. Den blev blot syet med en stikning i kanten. I midten er sat en knap.

Det er svært at vise hvor fint det i grunden er blevet. Måske ikke så julet, men hyggeligt og enkelt.

Stjernerne vil også gøre sig godt på en gren med lys.

Håber i kan bruge indlægget som inspiration og rigtig god fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min franske toilettaske