Er min blog sikker ?

Jeg vil skynde mig at sige, at det er den…Flere har sendt mig mail eller besked om at de ikke tør gå ind på min blog, da der øverst står at min website ikke er sikker. Andre går måske ind, læser det, og tænker gad vide hvad det betyder.
Jeg var faktisk også selv meget i tvivl om hvad det betød. Men nu er det undersøgt, og i kan være ganske rolige.. Bloggen er helt sikker.
Hvis du trykker på ikke sikker, kommer dette frem
Det betyder kort, at jeg ikke har en SSL-certifikat installeret. En sådan certifikation gør at personfølsomme oplysninger krypteres, såsom dit kreditkortoplysninger etc.
Men da du aldrig skal indtaste dine kreditkortoplysninger etc på min blog, jeg sælger jo ikke noget..har det derfor ingen betydning for dig.
Lovgivningen siger at hjemmesider der behandler personfølsomme oplysninger skal have denne SSL-certifikat installeret. Så da jeg ikke behandler sådanne oplysninger skal jeg ikke have en sådan installation.
Så jeg håber, du nu føler dig mere tryg ved at gå ind på min blog 😊
I øvrigt vil jeg da så også lige til sidst sige en stor tak for at du følger min blog. Det sætter jeg stor pris på 😘
Hej,
Lige så snart du har en kommentarfelt, som denne, hvor du indtaster din E-mail, så vil jeg sige det er personfølsom information og du burde have et SSL-certifikat 🙂