Festival bumbag til mænd

Mønster, 23145 fra Stof og stil,med mange muligheder

Dette mønster købte jeg sidste år ved Stof og stil. Det er et mønster der kan ændres på rigtig mange måder. Jeg kan vældig godt lide når et mønster kan bruges igen og med få ændringer ændre udtryk.

For et stykke tid siden vaskede jeg ældste datterens ynglings kjole på 60 grader istedet for 30 grader. Det resulterede i at den krøb, og blev lige til den lille side til hende. Jeg lovede hende en ny kjole, men i mellem tiden var den blevet udsolgt. Jeg har så i noget tid været på udkig efter noget stof som kunne minde om. For ca 14 dage siden, var der i Flensborg et stofmarked der hedder Stoffmarkt Holland og sørme om ikke jeg fandt stoffet. Det er 100 % bomuld og minder lidt om en tynd denim, med en trykt hvid stribe.

Jeg fik taget ganske få billeder, inden datteren fik kjolen med op til Århus, og derfor er i nødt til at nøjes med  selfies  som hun har sendt mig efterfølgende 🤣🤣

 

Jeg synes det er spændende at sætte sit eget præg på tøjet , men her måtte jeg læne mig op af et billede af en købekjole og forsøge at få den til at ligne mest muligt 😆

Jeg ændrede mønsteret ved at lægge ca 8 cm til midtfor på forstykket og så klippe den op i den linje. Derefter blev forkanter bukket 2 gange 3 cm og stukket fast. Knaphul og knap sidder så i midten af det stykke. Halsen blev ændret ved at lægge lidt til i halskanten og derefter tegnede jeg selv en kinakrave, med god hjælp fra en bog der hedder mønsterkonstruktion.

Jeg har klippet forstykket kortere, så det rynkede stykke starter i taljen. Man skal så huske at flæsen/det nederste stykke skal være det længere.

I øvrigt tog jeg lidt af flæsens bredde af da den ikke skal have voldsom vidde. Den er uden rynker på de midterste 20 cm. Desværre glemte jeg at tag billeder bagfra, men der er rynkerne fordelt jævnt over hele bagstykket.

Store lommer skulle der på. Jeg har vendt knapperne om og brugt bagsiden, da der var en bedre farve på bagsiden 😉

Ærmerne er blevet gjort lidt længere end på mønsteret og klippet mere lige. På mønsteret gik det ligesom lidt op i en bue.

Kjolen blev en rigtig succes. Datteren er vild med kjolen og den kom i brug på arbejde allerede næste dag 😘

Dette billede er taget lige efter en varm dag på arbejde og man kan jo godt se det er en bomuldskjole 😁 Den krøller lidt, men det er jo ofte prisen for at det er ren bomuld.

Ih det er dejlig fornemmelse at jeg har genskabt hendes ynglings kjole 😘

Så har du et mønster du er glad for, så prøve at tænke på om det kan ændres og derved genanvende mønsteret.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration og jeg bliver glad for en kommentar 😘

 

8 kommentarer

  • Inge Marie

    Hej. Lige et spørgsmål til mønsteret. Er det lavet til fast stof? (Jeg synes ikke det fremgår fra stof og stils side)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Ej, hvor er den fin, Gitte. Jeg kan godt forstå, at både du og din datter er glade for yndlingskjolen😊
    Den har fine detaljer, fx synes jeg det er en rigtig god ide at lade det midterste af forstykket være uden rynker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Fantastisk flot resultat! Og jeg er helt enig i, at det er dejligt at kunne ændre og genbruge nogle af sine yndlings mønstre. Din datter er sørme heldig med, at hun har en så dygtig sy-mor 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Annette. Mange tak for din søde kommentar 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Du laver bare så mange fine ting. Jeg bruger rigtig tit, at kikke på din blog for at få “hjælp” tak for det 😊😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Karin. Tusind tak og hvor er det dejligt at høre at du bruger bloggen 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Festival bumbag til mænd