Ny taske til arbejde

Jersey-kjole efter et mønster fra pppp.dk

Jeg er ikke helt stoppet med at sy sommertøj.. Der skal lige syes et par ting mere, da der inden længe venter os en uges ferie i Tyrkiet. I dag har det  været så fint vejr, at jeg lige kunne nå et par billeder udenfor af denne kjole. Den er ikke noget særligt, men det er lige præcis sådan en kjole der er skøn at have med i en feriekuffert.

Den er syet i en stribet jersey. Nok det blødeste og mest lækre jersey jeg nogensinde har købt. Det er købt ved Rito.dk. I grunden et noget dyrere stykke stof end jeg ellers plejer at købe. Men det var lige sådan noget stribet jeg ledte efter og så er det ret bredt, 160 cm. Må så sige, at jeg var solgt da jeg fik det i hænderne.. Hold da op det er blødt og lækkert. De har det i flere farver, og var det ikke fordi efteråret og vinteren står for døren, skulle der godt nok købes mere af den kvalitet. Du kan se de andre farver her

Mønsteret jeg har brugt er fra pppp.dk og beregnet til strækstof. Jeg har tidligere brugt dette mønster, faktisk har jeg brugt det ret mange gange, da det også er super godt som blusemønster. Du kan se et tidligere indlæg her

Ved denne kjole har jeg blot rynket et lige stykke  nederst i passende længde. I halsen er der syet en foldet strimmel på og derefter er der syet med en dobbeltnål.

I den ene side satte jeg mit symærke på . Flæsen er syet på efter den er rynket vha 2 rynketråde.

Her kan du tydeligt se at der er brystindsnit

Der behøver ikke altid at være en masse dikkedarer på . Nogen gange skal man bare gå efter det enkle.

Så er jeg vist klædt godt  på til en gåtur ned til stranden for at bade. Glæder mig til vi skal afsted .

I øvrigt er tasken også et mønster her fra bloggen. Den er syet i prikket plastik fra Stof og stil. Et materiale jeg troede var træls at sy i, men det viste sig at være ganske nemt. Tasken ligger i dette indlæg

Håber i kan bruge indlægget som inspiration.

2 kommentarer

  • Heidi

    Lækker homie/feriekjole 😍, et andet spørgsmål… Din gine – er det en du selv har lavet, så den passer dine mål?
    Tak for altid inspirerende indlæg 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Heidi. Mange tak 😘 Ja min gine er hjemmelavet. Det var faktisk den der startede min blog, da flere i diverse sygrupper spurgte hvordan jeg havde lavet den. Bloggen blev derfor lavet og det første indlæg er om ginen. Den tager lang tid at lave og kræver lidt planlægning. Men jeg er meget glad for den og bruger den en hel del. Indlægget om ginen ligger i dette link http://sygal.dk/2017/04/14/saadan-laver-du-en-gine/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny taske til arbejde