Kjole i stof og mønster fra Stof og stil

Flæsekjole i vævet viscose fra Stof og stil

Denne kjole er syet i vævet viscose fra Stof og stil i Esbjerg. Mønsteret til den er en sammensætning af 2 forskellige mønstre.

Stoffet er marineblåt i bunden med blomster på. Som udgangspunkt er det et mønster fra Stof og stil jeg har brugt.

Det er et rigtig godt mønster som jeg har brugt flere gange. Men jeg ville gerne have den med lidt mere rynk på forstykket øverst. Samtidigt ville jeg også rigtig gerne have, at den var uden slids foran, men stadig nem at trække over hovedet. Så jeg kom i tanke om at jeg havde ændret på et mønster fra Line2line til elastik i halsen, i stedet for læg. Måske kunne jeg kombinere de 2 mønstre. Hvis du kunne tænke dig at læse om min ændring på Line2line mønsteret ligger det i dette link

Blusen jeg syede efter ændringen ser sådan ud

Det ændrede forstykke fra Line2line blev ved kjolen blot lagt ovenpå forstykket fra Stof og stil. Det skal lægges sådan at ærmegabet i siden ligges ovenpå hinanden og så er det ellers bare at klippe det ud. Det kommer til at se sådan ud.

Bagstykket blev der slet ikke ændret på. Ærmerne har jeg lavet lidt kortere og foldet ret bredt op, syet 2 stikninger og trukket elastik igennem

Halsen på kjolen. Den rynker foran pga  løbegang og elastik. Bagpå er den rynket og syet fast i rynkerne. Nøjagtig som ved blusen der ligger i link højere oppe.

Her ses ærmet

Der er temmelig meget vidde i kjolen, men da viscosen falder så fint, ser det ikke voldsomt ud.

Tasken er en prøvemodel, syet i fake læder og fløjl. Synes den passer så fint til. Der er lige nogle småting jeg skal have ændret ved den næste taske. Stof og materialer er indkøbt, så nu skal jeg bare lige have syet et par andre ting først.

Det er godt nok sjovt at lege med diverse mønstre og prøve at kombinere dem.

Håber mit indslag kan bruges som inspiration og smid gerne en kommentar 😊

2 kommentarer

  • Syntes du er rigtig god til at formidle dine ting videre så selv sådan en som mig forstår det. Jeg har bl.a haft glæde af dine Bumbag. Jeg er førtidspensionist pga. Stress. Det har ramt min hjerne så jeg er ikke så god til at huske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      hej Heike. Mange tak skal du have. Åh det er jeg ked af at høre, men dejligt du har fundet glæde i at sy og kan bruge mønstrene 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjole i stof og mønster fra Stof og stil