Julegaven til mig selv.

Kjole med flæse efter Onion 2074

Ved sidste Kreative Messe købte jeg dette stof hos KreStoffer. Det er en fastvævet viscose. Jeg havde planer om at bruge et andet kjolemønster til dette stof, men i sidste øjeblik valgte jeg Onion 2074.

Det er et kjole/tunika mønster, som både kan bruges til fast stof og stræk stof.

Modellen jeg har syet er model A. Stoffet er så mønstret at det ikke kunne lade sig gøre at tage billeder undervejs. Jeg tror ikke i ville kunne se hvad der foregår, så i første omgang bliver det kun et indlæg som inspiration.

Der er dog et par ting ved mønsteret jeg gerne vil nævne..

Den nederste flæse skal lægges til fold, samtidigt skal den tages på skrå. Det er pænt svært at gøre.

Så jeg vil foreslå at du tegner den del hel op. Så skal du kun tænke på trådretningen. Mønsterdelen kommer til at se sådan ud. ( mit mønster ligger med bagsiden opad, så du kan ikke se min afmærkning til trådretning)

Vejledningen der medfølger mønsteret er som sådan rigtig fin. Men der er nogle punkter hvor jeg synes den er lidt mangelfuld, eller hvor de i alt fald springer lidt let hen over noget. Flæsen på ærmerne og den nederste flæse skal rynkes… Det står godt nok på mønsterdelene, men det står ikke nævnt i vejledningen. Jeg skulle lige bruge et par minutter på at greje det, da jeg kom i tvivl.

Den bølgede streg i højre side på billedet viser at det skal rynkes. Mønsterdel 3 er kjolens nederste flæse.

Ved ærmeflæsen, mønsterdel 6, er det også den bølgende streg der viser at det skal rynkes.

Men det burde nok lige være nævnt i vejledningen. Man skal sy 2 stikninger med lange sting i kanten, med 7 mm mellemrum, og trække i de 2 øverste eller nederste tråde og rynke ind så det passer på det stykke som det skal syes på.

Flæsen på ærmet fungerer rigtig godt. Ærmet er 3/4 langt.

Den sidder rigtig fin på mig. Jeg har syet i en M. Modellen er lidt oversize, men ikke meget. I hvert fald ikke til mig, men det skal også siges at jeg har ret store overarme og en del mave. Jeg bruger normalt str 40.

Hvis man udelader den nederste flæse, vil den være super god som bluse. Det er min plan at sy et par stykker, da jeg mangler bluser. Dog kunne jeg godt finde på at tage lidt af flæsen, så den kommer til at sidde glat på ærmet uden at rynke. Jeg vil nok også udringe halsen lidt til den næste.

Af resterne fra kjolen kunne det lige give til et snoet hårbånd. Et lille hurtigt projekt som du kan se vejledning på her i link

Der kunne også blive til en scrunchie af stoffet. Den har lige fået en lille hale på. Det er blot et ekstra stykke stof der bliver bundet om båndet. Du kan se vejledning til selve hårbåndet her 

Så var der heller ikke mere stof tilbage. Dejligt når alt kan udnyttes.

I øvrigt skal jeg lige nævne at kjolen er mindst lige så pæn med strømpebukser. I dag blev det blot med jeans for at få lidt forandring.

Et rigtig godt mønster, som jeg vil bruge igen.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration og smid gerne en kommentar, så bliver jeg glad.

 

 

1 kommentar

  • Lone

    Virkelig fin kjole og meget flot med jeans under. Klæder dig godt😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaven til mig selv.