Bøllehat (bucket-hat) str 59/60. Gratis mønster

Bøllehat (buckethat) til voksne i 4 størrelser.

Min bøllehat, som jeg har lavet et mønster til, kan nu printes i 4 forskellige voksen størrelser . Det kan printes i størrelsen 57-58,  59-60 ,  61-62 og nu også i 63-64. I dette indlæg har jeg samlet mønster, vejledning og billeder. Nederst i indlægget ligger der link til indlæg hvor du finder mønsteret til børn.

På billedet er hatten syet i en  fastvævet bomuld/polyester kvalitet.

Mønsteret til bøllehatten kan printes i link nedenunder. Det består af 3 sider som skal sættes sammen og derefter klippes ud. Sørg for at tjekke den lille firkant, da det er afgørende for om den passer. Den skal måle 5 x 5 cm, hverken mere eller mindre. Det betyder at du skal printe i det der enten hedder faktisk størrelse eller 100 %, alt efter hvordan din printer er opstillet.

str 57-58  hatxstrx57-58

str 59-60 hatxstrx59-60

str 61-62 hatxstrx61-62

str 63-64 hatxstrx63-64

Sy vejledning til hatten ligger i dette link 

Bøllehatten er nemmest at sy i fastvævet stof.  Men jeg har lige modtaget billede af en fin hat, hvor den er syet i jersey. Det kan lade sig gøre ved at man bruger en vlieseline som er helt fast og stabil. Se collagebilledet længere ned hvor den grønne er syet i jersey.

Her er den syet i jeans stof.

 

Jeg har haft en sød kvinde til at teste hatten i str 63-64 til hendes mand, og hun har givet en melding tilbage at den passer så godt. Jeg har fået lov at vise billeder af  hat og mand 😊 Den er syet helt i genbrug.. yderstof er et par jeans, indvendigt en skjorte og svedkanten velour håndklæde. Tak for billeder til Christina og hendes mand.

En anden kvinde har sendt mig et billede hvor hun anvender en habitjakke til bøllehatten. Ret genial hvis jeg skal sige det..

Tak til Anni for at jeg må bruge billedet.

Her har jeg syet hatten i  sort canvas hvor jeg har broderet initialer på. Den skulle bruges af min datter til sidste års festivaler.

Her i blomstret 100 % bomuld.

Jeg har lavet en lille collage med billeder af bøllehatte som  kvinder har syet efter mit mønster. Jeg har fået lov at vise jer billedet her på bloggen. Dejligt at se hvor forskellige de ser ud, alt efter hvilket materiale de bliver syet i. De er så fine og personlige.

Bøllehatten har jeg også lavet til børn. Den findes i 4 størrelser og ligger i dette link.

Et eksempel på bøllehat til børn, syet af Anni Boesen Moldt som i øvrigt har en rigtig fin hækleblog. Kig ind forbi www.kreamania.dk 

Det er en rigtig god model og du kan sætte dit eget personlige præg på den ved at tilføje diverse symærker, broderier eller sætte stropper på til solbriller. Man kunne også tilføje en bånd rundt i kanten nederst med en lukning, derved ville man kunne stramme hatten lidt til og få den til at sidde bedre fast i blæsevejr.

Jeg håber du får glæde af mønsteret og kan bruge indlægget som inspiration.

Rigtig god fornøjelse og smid gerne en kommentar.

9 kommentarer

  • Mette Kankelborg Buchhave

    Hej Gitte
    Tak for fine og gode mønstre som jeg har lavet flere ting fra. Jeg har et barnebarn på 14 som gerne vil have en hat i retning af bøllehat, men hun vil gerne have en bred skygge. Laver jeg den bare bredere eller skal der lægges til i omkredsen
    V. H Mette Buchhave

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Tak for mønsteret! Jeg skalerede str. 57-58 en anelse ned og droppede sømrummet, så passede den min søn på knapt 2 år. Turde ikke risikere, at den til 1-2-årige blev for lille😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Lisbeth. Dejligt at høre at det lykkedes 👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt Nørgaard

    De er så fine, alle de ting du laver.👍
    Men lige et spørgsmål, hvis nu man har et mindre hoved, STR 55-56, hvordan laves mønstret mindre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Maibritt. Mange tak skal du have. Hm.. du kunne prøve at printe den str der hedder 57-58 i det der hedder 98 % i stedet for 100 %. Jeg bliver dig svar skyldig om det virker. Men det er mit bedste bud. Der kommer et mønster i str 54-56 ( 6 år + ) på et senere tidspunkt, men jeg har lige nogle projekter der først skal laves 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maibritt Nørgaard

      Hej Gitte
      Der vil jeg prøve. Tak 👍
      Men gud, er str. 55-56 kun en str. 6 år😳
      så har jeg da godt nok et lille hoved 😳😁
      Jeg tænkte at str. 55-56 svarede til en str. Så😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Maibritt. Nej, den er 6 år og opefter, til man skal bruge str 57/58. Men skidt med hvilken alder det er til, når bare du lige målder dit hoved først, det er det vigtigste 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Dine bøllehatte er SÅ fine, men jeg studser over størrelserne. Er den største ikke ENORM? Eller svarer størrelserne ikke til hovedets omkreds i cm? Mit hoved er nemlig lille – 53 cm, så der er bare lang vej til din største størelse.😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Anette. Mange tak 😊 Jo størrelsen er hovedets mål, lige over ørerne og rundt på det bredeste sted på panden og om nakken. Det er nu helt almindelige størrelse. str 57-58 passer både min voksne piger og jeg. Str 53 er et meget lille hoved, det svarer til børne størrelse 4-6 år. Min mand bruger størrelse 59-60. Jeg har faktisk en til at lave en prøve på 63-64. Jeg tror ikke jeg kender en der bruger så stor en hat. Men åbenbart er der stor forskel på hoved størrelser🤣 Jeg har endnu ikke børne størrelser ud over den der hedder 1-2 år ( str 48-50), men det kommer på et senere tidspunkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bøllehat (bucket-hat) str 59/60. Gratis mønster