Bøllehat (buckethat) til voksne i 4 størrelser.

Bluse med læg. Mønster fra Alt om Håndarbejde

En rest twillvævet viscose fra en nederdel, kunne lige blive til denne bluse. Så kan den virke som kjole sammen med nederdelen, men de kan også bruges hver for sig.  Blusen er med små vingeærmer og 4 læg foran. Nederste kant buer i siderne, hvilket du faktisk slet ikke kan se på billedet. Mønsteret er fra Alt om Håndarbejde.

Mønsteret er bestilt på deres hjemmeside, hvorefter det sendes på mail, og så printer man det. Det ligger i dette link

Stoffet er købt under en ferie i Tyrkiet. Nederdelen syet i samme stof er med 3 flæser. Der er blot en elastik i taljen. Mønsteret består kun af firkanter og vejledning til den ligger i dette indlæg 

Sættes de 2 dele sammen ligner det en kjole.

De 3 læg på blusen falder så fint.

Rigtig fine små vingeærmer. Først da jeg skal til at tage billeder, opdager jeg at den er for dyb i ærmegabet. Det ses ikke på billederne, men man kan faktisk se 2 cm af min bh i hver side under armen. Øv. Det er forsent at ændre mønsteret, da den buer indad ved ærmerne på mønsteret, så det er ikke bare lige at rette. Blusen skal nu bruges med en lille top under. jeg retter det på mit mønster, så den næste bliver lidt mindre i ærmegab. Ellers passer blusen mig rigtig fin og jeg synes det er en rigtig god model.

Det bliver et dejligt sæt at bruge på arbejde. Blusen vil også være fin til et par jeans.

Jeg har syet blusen lidt anderledes end opskriften siger. Jeg kunne nemlig ikke rigtig forlige mig med at ærmekanterne blot skulle siksakkes og bukkes rundt og syes. Så jeg har lavet kant både i halsen og ærmerne på den måde der er beskrevet i dette indlæg 

For bedre at vise jer hvor pænt det bliver med denne metode, har jeg vendt blusen om til vrangen og hængt den på en gine.

Det her er altså vrangsiden. Ret sjovt at se læggene på den måde og det giver da en ide om at læggene kan foldes mindst lige så pæn den anden vej.

Ved ærmerne brugte jeg samme teknik

Det er et rigtig godt mønster som passer mig perfekt, når ellers jeg lige ændrer ærmegabet til at blive 2 cm mindre.

Håber i kan bruge indlægget som inspiration.

2 kommentarer

  • Ingelise

    Den er blevet så flot Gitte. 🤗 Jeg syede den sidste sommer i viskose Jersey, og brugte den meget. Hvilken størrelse har du brugt til fast stof?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Hej Ingelise. Mange tak. Jeg har syet den i str 40 i fast stof. Jeg vil lave den et nr mindre, hvis jeg vil lave den i jersey. Den passer fint i str 40, dog er den for stor i ærmegab, så der skal jeg lige have lavet den lidt mindre

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bøllehat (buckethat) til voksne i 4 størrelser.