DIY. Sy en julesok

Kjole syet efter et Onion mønster, nr 2088

Jeg har haft det her mønster fra Onion  liggende et stykke tid. Det er til en peplum top og kjole med ballonærme, nr 2088. Jeg skulle lige tage tilløb, til at komme i gang med det. Mønsteret har nemlig nogle store ballonærmer, som holdes oppe med foer. Jeg er i tvivl om det måske er en model, der ikke klæder mig, da jeg er lidt bred over skulder og bryst. Denne model kunne fremhæve det. Men jeg havde et stykke stof liggende, som jeg kunne lave et eksperiment i. Stoffet er en vævet viscose/polyester, med lidt crepet overflade. Derved er det en smule elastisk.

Kjolen er meget nem at sy. Som foer til ærmerne brugte jeg en rest af noget tyndt foer jeg engang har købt i Stof & Stil. Vejledningen, der ligger med mønsteret, er temmelig udførlig. Det er en model der er meget oversize, så jeg valgte at sy den i M, selvom jeg nok normalt ville have taget en L.

Billedet nedenunder viser bedre hvordan stoffet ser ud. Her kan man også få fornemmelse af den crepede overflade.

Da jeg var næsten færdig med kjolen, ville jeg lige prøve den. Hvilken skuffelse, den var så kikset til mig. Jeg ved godt at der på mønsteret at står det er til let fast stof, f.eks en bomulds-viscose eller silkekvalitet, men jeg tænkte at det kunne nu godt gå an med en vare i lidt anden kvalitet. Det kan det så ikke… Så blev jeg så klog…Stoffet er det helt forkerte til denne model. Kjolen virkede tung og kluntet på mig. Jeg havde lavet den lange version, så jeg tænkte det måske var noget med længden at gøre. Så jeg klippede den op til en kortede model. Det så det altså ikke mindre kluntet ud af… jeg sendte et billede til mine piger og de var enige med mig i, at den ikke var særlig god. Du får ikke billedet at se, det syn vil jeg skåne jer for.

Men… så var yngste datteren hjemme en weekend, og hun spurgte, om hun måtte se kjolen. Inden jeg havde set mig om, havde hun den på, og vi blev begge ret overrasket. For kjolen er så fin til hende. Stilen og farverne er lige hende. Så hun hapsede kjolen med sig til Århus, og har lige sendt mig disse fine billeder.

Jeg synes den er så fin til hende. Kjolen har det der kaldes drop schulters. Det betyder blot at ærmerne starter længere nede på skulderen.  Hun kan sagtens bære de ret store ballonærmer, da hun er lidt spinkel omkring skuldrene.

Det er en lidt anderledes stil, men det er jo det der gør det mega fint og meget personligt. Det giver mig mod på at prøve mønsteret igen, blot vil jeg denne gang følge vejledningen med hensyn til stofvalg. Min tanke er så også at undlade foeret i ærmerne, og blot sætte elastik i nederste kant. Det vil gøre at ærmerne på modellen vil falde mere indad, og det vil nok være bedre til mig.

Datteren er glad, og jeg er glad for at kjolen kommer i brug.

Den næste kjole i dette mønster er allerede klippet, og denne gang er stoffet som det anbefales.. en let viscose/polyester kvalitet.

Håber i kan bruge indlægget som inspiration.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY. Sy en julesok