Perlesyning, luftballon

Ikea-hack. Diy

Ældste datteren har for noget tid siden lavet et hack på et ikea skab. Det er blevet så fint, så det skal i da lige se.

Det lille skab hun har brugt hedder Ivar. Det er fremstillet i umalet fyrretræ.

Ikke noget særlig pænt skab, men med lidt fantasi, og noget arbejde kan det blive vældig fint og moderne.

Hun startede med at skære ud i lågerne. Til det fik hun hjælp af sin far og en stiksav. Godt at have en far der er handyman..

Lågerne blev malet hvide. Indvendigt, siderne og toppen blev malet med en mat lak med hvid pigment i. Det gør det nemmere at tørre skabet af,  og træet ændrer ikke farve af dagslyset.

Derefter blev der indkøbt noget net, som bruges til ryatæpper. Det kan købes hos Rito.dk 

Det købes i stykker på 50 x 100 cm, så der skal bruges 2 stykker. Vi opdagede så, at ned i midten af vævet er der en gul streg. Det er der i alt det væv vi fandt på nettet. Så det er åbenbart noget der skal være der. Sikkert også helt uden betydning, hvis man skulle bruge det til et rya tæppe, men i datterens tilfælde var det virkelig træls. Jeg fandt ud at at man kunne trække de 2 gule tråde ud ganske let. Derefter trak jeg 2 tråde ud fra kanten af vævet, og så var det ellers med lidt tålmodighed at trække dem ind i vævet, hvor de gule havde siddet. Det kan overhoved ikke ses på det færdige resultat.

Vævet bliver sat fast indvendigt på lågerne med klammer.

Nu manglede det bare et par ben.

Skabet er færdig

Den fine lampe er fundet i genbrugsbutikken. Skærmen er ny.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perlesyning, luftballon