Overall med brede ben

For lang tid siden købte jeg et mønster ved Makerist. Et mønster på en overall, som også kunne syes til en spencer. Spenceren har jeg fået syet og den blev rigtig god. Den ligger i dette link. Nu fik jeg lyst til at prøve at sy den som overall 😆 Det er sådan en model der deler vandene  🤣 Enten kan man lide den eller også synes man den er direkte grim. Den er hverken fiks eller kvindelig. Den er løs i modellen, bindes på skulderen og med lommer i sidesømmene. Og jeg er ret vild med den 😍 Den er slet ikke min `normale`stil og jeg tror måske det er derfor den siger mig noget 😊 Uhøjtidelig, anderledes og bekvem. Om jeg vil føle mig godt tilpas i den ude blandt folk, vil tiden vise, men lige nu er jeg rigtig tilfreds 😘 Stoffet er en blanding af bomuld og hør, tror jeg. Det er fastvævet med en antydning af stræk, og krøller temmelig meget. Det bliver nok noget har det jeg får sværrest ved at vænne mig til, hader krøl 😆 Spørg mig ikke hvor jeg har købt det, for det kan jeg ikke husk. Det har været i mit skab i flere år.. Jeg har ændret en del på mønsteret. Mønsteret ligger i dette link  Man må da sige det er et mønster med mange muligheder, hvis man ellers tør springe ud i at ændre lidt på det. Jeg forlængede benene, gjorde den lidt smallere i taljen og satte bindebånd ind i stedet for selestropper. Her er der ikke noget der strammer. Udfordringen består så i at binde båndene op når man skal på toilet 🤣 Det er et bevist valg, da jeg synes det vil være pænere med bindebånd end almindelige seler. Det passer ligesom bedre til stilen. Benene er brede, næsten som en nederdel og 3/4 lange. Ville gerne have været udenfor og taget nogle  billeder, men det regner.. Så jeg må nøjes med vores gamle udestue.. Bagpå i taljen satte jeg et stykke elastik ind for at give den lidt facon. Jeg vil ændre lidt på den næste der skal syes. Overvejer at lave en skæring i taljen og sætte skrålommer ind i den. I siden vil jeg nok sætte knapper ind næste gang. Stoffet skal være en anelse blødere og nok ikke krølle så meget, det vil jeg have det bedre med. Til at rende rundt i , i min fritid, er denne her helt perfekt. Her har jeg siddet ned i noget tid og du kan se den krøller. Jeg ved godt det er prisen for at det er bomuld og hør, men det er nu ikke sikker jeg kan forliges med det. Jov jov, noget helt andet end den stil jeg normalt syer i. Den gør mig glad og det er i min verden den vigtigste grund til selv at sy sit tøj. Smid gerne en kommentar om hvad du siger til den 😊