Kjole til min veninde i mønster Onion 2074

Sidste sommer gav jeg min søde veninde et gavekort i fødselsdagsgave. Et hjemmelavet gavekort, som kunne byttes til noget jeg ville sy til hende. Temmelig forsinket blev det nu ombyttet til denne kjole. Syet i fastvævet twill vævet viscose, som jeg har købt i Alanya. Mønsteret jeg har brugt er Onion 2074. Et meget nemt og enkelt mønster som er lige til at gå til. Min veninde er en høj og smuk pige. Jeg har derfor været nødt til at forlænge mønsteret i overdelen lidt og ligeså i flæsen. Jeg tror jeg i alt har forlænget med 8-9 cm. Halsen er udringet en lille smule, det kunne min veninde  bedst lide. Den oprindelige model går lidt højere op i halsen. Halskanten er lavet på samme måde som i dette indlæg En metode der hver gang giver et pænt resultat. Ærmerne er 3/4 længde og afsluttes med en volant, som skal rynkes en lille smule Et fantastisk flot stof som skal ses i virkeligheden. Vi fandt ud af, at det klædte hende bedst med bælte for at markere taljen. Ret sjovt at jeg aldrig selv har tænkt på at bruge bælte til den model. Den sidder så flot på hende. Det er helt sikkert også fordi overdelen har brystindsnit. Det gør bare noget for hvordan overdelen falder på hende. Kjolen passer så fin til min smukke veninde. Dejligt at sy noget som gave når det giver sådan et resultat.. Onion 2074, et godt og enkelt mønster. I øvrigt også et super godt udgangspunkt til andre kjoler, hvis man blot ændrer på flæsen på ærmer og nederste flæse. Man kunne f.eks blot rynke et en lige flæse til, eller endda sætte flere rækker flæser på.. Kun fantasien sætter grænser.. ' Håber du kan bruge indlægget som inspiration og smid gerne en kommentar.