Kjole syet af yngstedatteren af et sæt senglinned

Sengelinned købt i genbrugen, omsyet til en skøn sommerkjole. Man kan være heldig at finde flotte sengesæt i genbrugen, som egner sig til at sy kjoler i. Det er en billig måde at få 4 meter stof på, og samtidigt er det virkelig sjovt at lave redesign. Sidst fandt jeg nogle grønne sæt og et enkelt lilla sæt. Det lilla ville yngstedatteren gerne have til en kjole Hun har helt selv syet kjolen. Jeg har kun bistået med gode råd undervejs. Før man går igang med at sy i sengelinnedet, er det en rigtig god ide at tjekke grundigt for pletter og huller. Mønsteret hun har brugt er fra Alt om Håndarbejde og ligger i dette link  Det er et mønster jeg selv har brugt flere gange. Sidst til en kjole som ligger i dette indlæg  Et meget enkelt mønster, hvor der er mange muligheder for at lave ændringer på. Ved denne har hun blot lagt forstykket til fold og udeladt åbningen ned foran. Ærmerne er blevet afkortet, så den bliver mere sommerlig. Halsen er lavet med en strimmel klippet på skrå af stoffet. Hun har brugt metoden der ligger i dette indlæg Det er første gang hun laver halskant, og den er blevet så fin. Kjolen er med 2 flæser. Det er også første gang datteren skulle forsøge sig med flæser. Hun synes de tager lang tid at lave, og det har hun jo helt ret i. Men sådan er det jo med mange ting når man syer. Noget tager kort tid og noget tager lang tid. Flæserne er lavet med den teknik jeg beskriver i dette indlæg  Jeg synes hun har lavet en rigtig fin kjole, som klæder hende rigtig godt. Den kan hun godt være stolt af. Jeg er i gang med en stribet kjole til datteren, også syet i sengelinned. Den bliver med puf-ærmer, men laves ud fra samme mønster. Jeg skal blot lige have lavet et indlæg, da jeg gerne vil vise jer hvordan i ændrer ærmer til puf. Håber i kan bruge indlægget som inspiration.