Simpel top/kjole i str 44/46.

Jeg har tegnet et mønster til en meget let top. Toppen  ser sådan ud. Den kan også  forlænges og blive til en sød sommerkjole. Og den ser sådan ud. Men flere har spurgt om jeg måske kunne lave den i en større størrelse.  Jeg har en sød veninde som tidligere har leget tester for mit mønster, så det kunne da lige prøves af til hende. Stoffet er noget vævet crepe kvalitet. Utrolig lækker at røre ved og krøller minimal. Det er købt i Alanya for næsten ingen penge, og lige nu fortryder jeg da godt nok, at jeg ikke bare købte en rulle. Det er så fint. Mit mønster på toppen er lige til at tegne op. Så skal du bare forlænge den med ca 35 cm. Jeg forlængede med 40 cm da min veninde er 176 cm høj. Mønsteret kunne lige lige ligge i stoffets bredde og derfor har jeg kun brugt 1,10 m til kjolen. Mønsteret til toppen ser sådan ud. Husk det er uden sømrum. Læg 3 cm til i toppen til løbegang og ellers 1 cm. Jeg har rettet på tegningen da jeg fandt ud af den gik lige rigelig højt op i halsen. Men nu skulle det passe. For at du kan tjekke med dine mål, skriver jeg lige hendes mål ind. Højde 176 cm, bryst 105 cm, talje 96 cm og hofte 116 cm.  Kjolen ser sådan ud Sy vejledning til den i jersey er lagt ind i tidligere indlæg her http://sygal.dk/2018/06/moenster-paa-simpel-sommertop/ Hvis du syer den i fast stof som jeg har gjort , skal du sy den en lille smule anderledes. Du skal nemlig som noget af det første sy ærmekanterne. Buk dem rundt og stik med dobbeltnål. (Det er gjort her) Når alle 4 ærmekanter er syet, skal sidesømmene syes. Det er vigtigt at sømmene mødes og at du hæfter ender. (Sømmene skal mødes øverst ovenpå hinanden ) Siksak sømmen og læg sømrummet til den ene side, helst til bagstykkets side. (Sømrum er lagt ned til den ene side med min finger) Sy nu fra retsiden ned i en af de søm du kan se på retsiden og kør frem og tilbage. Derved får du sømrummet til at lægge sig pænt, (På billedet er der syet i højre side oveni den syning der er) Nu kan du bukke de 3 cm sømrum foroven til løbegang. Da det er fast stof vil det også se lidt anderledes ud. Du kan sætte en belægning på , men det er altså ikke nødvendigt til denne model. Den kommer til at se sådan ud øverst ved løbegangen. Der var lige stof nok til et bindebånd. Den kan sagtens bruges uden hvis den skal være lidt mere luftig og knap så fin. De næste billeder har jeg glædet mig utrolig meget til at vise jer.... Tada... Hun er da noget af det flotteste syn... Farverne er ramt total i plet til hende og den klær hende afsindig godt. Der er nok næppe nogen der tror hun er en størrelse 44/46 ;-) Men hendes mål står længere oppe, og den er god nok :-)   Ryggen ser sådan ud. Det er ret morsomt, men min mand har lagt på solvognen lige før vi tager billedet, og  nydt en kold øl... Den er kommet med på billedet :-) og jeg kunne ikke skære den væk... Syntes hun er så flot at i lige skal have et billede mere ;-) Håber der er nogle der får lyst til at sy en kjole efter min tegning.