Sort jeans kjole med store ærmer

Denne her kjole syede jeg for nogle uger siden. Men jeg fik ikke lige lavet et indlæg om den. Tiden rendte fra mig, men i dag skulle det så være.

Kjolen er syet i det skønneste jeans lignende stof. Det falder utrolig fint og er en anelse elastisk. Jeg er meget i tvivl om hvad stoffet kaldes. Det er købt i Videbæk og jeg er ret sikker på de stadig har stoffet hvis nogle skulle være interesseret.

Modellen er oprindeligt en min datter har stået for, da jeg sidst skulle sy en kjole til hende. Den blev så fin, og så måtte jeg da også lige prøve den model. Jeg er så godt klar over den er lidt ung i snittet, og derfor valgte jeg at sy den i noget roligt stof, i håb om at den så blev tilpas nedtonet. Her er datterens kjole.

Jeg vil ikke gå så meget i detaljer med hvordan den er syet, da der ligger et andet indlæg om det i dette link  . Heri finder du også forklaring på hvordan jeg har ændret mønsteret for at komme frem til denne model. I samme indlæg ligger også link til mønsteret. Den eneste forskel er at ved den sorte kjole har jeg syet den i str 40, og derfor også ændret lidt på målene.

Ærmerne er faktisk bare 2 store firkanter. De bliver sat ind over forstykke og bagstykke. Ved den sorte kjole har jeg undladt elastik i ærmekanten, da jeg tænkte det ville være den knap så voldsom.

I ryggen er der sat et bånd på der bindes med en sløjfe.

Det er vist ved at være sidste udkald for støvletter. Men for et par uger siden passede det fint. Inden længe kan kjolen bruges med sandaler og bare ben.

Jeg har vaklet imellem om kjolen er for ung, eller om den er ok. En ting er sikker, den er mega behaglig at have på, og det  fungerer så fint med ærmerne.

Nogen kan jeg virkelig godt synes det er svært, at finde en balance mellem ung og gammel stil. Jeg vil ikke ligne en ung pige på 20, men jeg behøver vel heller ikke ligne en på 80. Jeg forsøger at gå med min mavefornemmelse, og hvad jeg føler mig tilpas i.

Jeg føler kjolen giver lidt indtryk  af talje og tro mig… jeg har ingen talje.

Jeg troede på en måde at kjolen ville have en tendens til at falde ned over skulderen, men bindebåndet sørger for den bliver hvor den skal være.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration.

10 thoughts on “Sort jeans kjole med store ærmer

  1. Den er så flot og klæder dig.
    Den kan du sagtens bære.
    Jeg kan desværre ikke sy, men synes det er hyggeligt at læse din blog, og synes du er sindssyg dygtig, og for det meste laver nogle flotte ting. God påske.

    1. Hej Ania. Mange tak skal du have 😘 Hvor lyder det altså dejligt at du læser med, selvom du ikke syer. Tak til dig, og også rigtig god påske herfra 😘

  2. Tack för all din fantastiska inspiration.
    Jag har funderat på hur man syr i ärmarna ovan, så tack för dina bilder.
    Du är så fin i klänningsmodellen, ja i alla dina kläder du syr.

    Hälsningar från Karin Cervenka ( instagram: Cervenkas textil & design)

Skriv et svar til Ania Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *