Reklame, da jeg nævner Selfmade
Jeg har købt et sy mønster hos Selfmade, som jeg er rigtig glad for. Det er blevet brugt et par gange før, men jeg er stadig ikke helt færdig med at eksperimentere med det. Med få ændringer kan man ændre udtryk på det færdige sy resultat.

Mønsteret har nr 23174, og ser sådan ud. Stoffet er i øvrigt også købt ved Selfmade. Det er fastvævet, med lidt krøl i strukturen.

Den første kjole i dette mønster så sådan ud. Her er det uden nævneværdige ændringer på mønsteret.

Det sidst skud på stammen ser sådan ud.

Jeg har fjernet lægget i ryggen ved blot at lægge mønsteret til fold ved lægmærket. Forstykkets underdel og bagstykket er forlænget og skrånet ud nederst, hvorved der kommer mere vidde i kjolen. Det er i store træk som på næste billede, blot er det en anden kjole

Halsudskæringen er blevet klippet lidt større, da der ikke skulle krave på. Det er ændringer på de næste par billeder. Forstykket ser sådan ud. Jeg lægger kun1 cm til midtfor mærket, da jeg ville have bindebånd

Bagstykket ser sådan ud. Mønsteret lægges på stoffet til fold ved det mærke hvor jeg har skrevet til fold

Jeg har syet 6 bindebånd af strimler af stoffet. De bliver sat fast med nåle langs kanten midtfor. Jeg klipper en ekstra strimmel, som syes ovenpå og vendes rundt. Lige som om det var en kantebånd. Det gøres på begge forstykker.

Det giver en fin effekt med de mange bånd, dog fandt jeg ud af at man for nemt kunne se bar hud. Så efterfølgende satte jeg et stykke stof ind bagved.


Kjolen blev lidt for løs til mig. Derfor satte jeg også bindebånd ind i siden, så vidden kan holdes lidt til

Jeg har lagt et lille læg og indsat bindebånd i lægget.

Bagfra er kjolen helt uden nogen dikkedarer.

En kjole, som er meget behagelig at have på

Må så indrømme, at jeg faktisk også har købt et stykke ensfarvet blåt stof , hvor jeg har tænkt mig at bruge mønsteret endnu engang. Dog vil den nok virke helt anderledes, da stoffet er mere roligt.

Kjolen blev indviet, da min mand blev fejret til sit 40 års jubilæum på sit arbejde. En kjole jeg føler mig rigtig godt tilpas i.
Håber du kan bruge mit indlæg som inspiration.