Kjole efter Selfmade mønster

Reklame , da jeg nævner et firma.

Jeg har syet endnu en kjole efter Selvmade mønster nr 23174.

For noget tid siden købte jeg et stykke stof ved Selfmade, hvor jeg havde planer om at sy kjole med aftagelig krave. Stoffet kan lige pt endda fås på tilbud. Det er en fastvævet viscose, med lidt polyamid i. Stoffet har en let krøllet overflade. Du finder stoffet i dette link

Kender i det, at man har en ide, og så fungerer det faktisk ikke i virkeligheden. Det var i alt falde det jeg opdagede med denne kjole. Jeg syede kjolen helt uden dikkedarer og så en krave ved siden af. Men det fungerede slet ikke. Det blev alt for bumlet omkring halsen. Så til sidst opgav jeg ideen og syede en krave på.

Som udgangspunkt har jeg brugt mønster nr 23174. Det er til en tunika med delt bærestykke. I ryggen er der et stort læg. Jeg har lagt overdel og underdel sammen til fold. Sidesømmen bliver klippet lidt skrå, for at give lidt mere vidde. Halsen er udringet, så den kan trækkes ned over hovedet. Bagstykke er lagt til fold så der ingen læg kommer. Ærmedelen er klippet op i midten og rykket 5 cm fa hinanden, for at give lidt mere vidde i overarmen. Der er lagt ca 20 cm til længden

Min oprindelige ide, var at lave en rynket krave, som kunne tages af. Men som sagt det fungerede ikke og jeg endte med at sy kraven på.

Jeg kan ikke helt fortælle hvordan jeg gjorde, da det sådan blev til undervejs. Men kraven er faktisk bare et lige stykke som som ligger dobbelt. Jeg målte halsudskæringen, og lagde en lille smule til. Derefter er den syet på dobbelt og i midten er syet 2 syninger med 1 ½ cm mellemrum. Et langt bånd af stoffet er trukket igennem løbegangen og bindes foran. ( Jeg satte et stykke bånd på i den øverste kant, da kraven ellers ville blive for smal i forhold til mit ønske, og jeg havde ikke stof nok til en ny krave)

Kjolen trækkes blot over hovedet, og så trækker jeg i bindebåndet, hvorved den kommer til at sidde op mod halsen

I ærmekanterne har jeg lavet et dobbelt ombuk og trukket elastik igennem.

Jeg er ret vild med farven og mønsteret på stoffet. Den kan anvendes til daglig brug med en bluse under og et par støvler til. Men helt sikkert også til en tur i byen eller på cafe. En kjole, der er dejlig løs, som jeg nu godt kan lide det.

I sidesømmen er der lommer

Når jeg finder et godt mønster, kan jeg godt lide at lege lidt med det. Det er helt sikkert ikke gjort skræddermæssigt korrekt, men det fungerer for mig og det er det vigtigste. Mit resultat er jeg tilfreds med, selvom det denne gang ikke lykkedes i første hug.

Håber du kan bruge mit indlæg som inspiration.

2 thoughts on “Kjole efter Selfmade mønster

  1. Flot og klædelig kjole, dejligt at se og følge dig.
    Som jeg nok har skrevet tidligere, er du stor inspiration
    for mig, og mange andre.
    Tak for dig

    De bedste hilsner
    Bodil

    1. Hej Bodil. Ih tusind tak for din søde besked. Det er dejligt at du kan lide kjolen. Det glæder mig at jeg kan inspirere og tak for at du læser med 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *