Sidste år tegnede jeg et mønster på en rygsæk. Jeg syede den op i et bil overtræk og den blev så god. Men så kom jeg ligesom fra det, og tiden gik. Nu er det da vist på tide at få lagt et mønster ind på bloggen.
Men da jeg lavede flere sy fejl undervejs, kommer dette indlæg kun til at omhandle mønsteret og ingen vejledning. Jeg kan ikke bruge de billeder jeg tog undervejs, og nye skal tages. Dog kan du evt tjekke nogle af mine andre tasker ud, da den syes på samme vis

Indlægget er som sagt kun til inspiration, men den er syet i store træk som tasken i dette LINK
Min rygsæk skal have en lomme på fronten. Den burde selvfølgelig være syet undervejs, men jeg slap op for lynlås. Så jeg har gjort det rigtig svært for mig selv ved at skulle tilføje den efterfølgende.

Mønsteret til rygsækken ligger i nedenstående link
Mønsteret består af 10 sider

Når du har tapet dem sammen og klippet dem ud, ser det sådan ud

Husk at tjekke at du printer i 100 % eller faktisk størrelse. Tasken måler ca 20 x 30 x 40 cm .
Materiale til tasken på billedet:
70 cm yderstof, 140 cm bredt.
100 cm stof til det indvendige ( pga bunden også er lavet i det)
tyndt pladevat
50 cm lynlås eller metermål. Jeg har brugt metermål, og sat 2 skyder på
3 meter gjordbånd
2 spænder

Der skal gøres flere valg undervejs. Skal der være lommer, indvendig, udvendig eller skal hele rygsækken være i et stof, og ikke som her hvor bunden er i bævernylon. Når jeg laver en vejledning, bliver den helt simpel, og så må man bruge den som udgangspunkt til sine egne ændringer og tilføjelser.

Rygsækken er syet i mælkedrengestribet denim. Det er ikke så kraftigt, og derfor har jeg valgt at quilte med bævernylon. Det er nemlig både lidt vandafvisende og stærkt. Farven ser helt forkert ud, men det er mørkeblåt

Mønsteret består at en del der hedder lynlås endestykke. Den sætter jeg på enden af lynlåsdelen for at undgå det bliver for tykt for enderne af lynlåsen. Men du kan også vælge at gøre at gøre delen, der hedder lynlås stykke 2,5 cm længere i begge ender, og så bruge en lynlås på 55 cm. Derved undgår du at bruge lynlås endestykket hvis du ikke bryder dig om den. Her er den meget tydelig, da jeg har valgt at lave den i det mørkeblå

Den første taske jeg syede skal i næsten også se. Som sagt er den er syet i et bilovertræk. Dejligt nemt for så var stoffet quiltet i forvejen

Det brune i bunden er læder fra en jakke.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration