Nederdel med flæser og top i Onion 5032

Flæse nederdel i twil vævet viscose fra Alanye. Vejledning ligger i dette link Nu fik jeg så syet et par toppe til den. Det var i princippet blot prøver, da jeg var i tvivl om modellerne var mig. Men jeg synes faktisk de er blevet ret gode, og de skal nok komme i brug. Det er et Onion mønster, nr 5032, hvor der er 2 varianter i samme pakke. Dette er slå-om modellen der bindes med bånd. Jeg er ikke vant til at have noget på der er så udringet, men jeg føler mig nu godt tilpas i den. Mønsteret ser sådan ud. Den anden model syede jeg i en viscose jersey, også fra lageret. Den er blot slået over i det øverste stykke og syet fast til det nederste stykke. To rigtig gode modeller. Jeg synes det fungerer bedst i bomulds jersey, da den ikke lægger sig mod kroppen på samme måde som viscose gør. Et meget anvendeligt sæt som skal med i feriekufferten. Skulle vejret drille, så passer det sig fint med en sweater uden over. Håber i kan bruge indlægget som inspiration.