Nye Kai-sakse og nåle

Så kom der lige nye sakse og nåle til mig og en veninde i dag.  Syntes da lige jeg vil dele denne hjemmeside med jer. Det er et Estonisk firma, men meget professionelt. Meget, meget billigt sted at handle. Efter et par dage skrev de tilbage at den ene saks var udsolgt, men tilbød et nr større til samme pris. Prøv lige at tjekke priserne ud på nålene og saksene. Det er da mega billigt..ingen fragt og alt dette for 1130 kr....

firmaets hjemmeside hedder: https://armastore.eu/

sakse Kai saks 7280SE er en drøm af en saks. Klipper i alt stof, både faste og levende stoffer, som om det er smør. Den er stor, men ikke så tung som den ser ud til at være. Den har et langt skær, og du kan virkelig klippe nogle lange klip med den. Det er den jeg selv bruger ved klippebordet. Ved symaskinen har jeg Kai n5250 liggende. Det var en julegave fra mine piger. Den er noget mindre og klipper også rigtig fint. Men kan slet ikke sammenlignes med den anden saks, der jo også har det specielle skær, der netop gør den velegnet til levende stoffer. Kai saks 7250SE var til min kære veninde. Den er mindst lige så lækker som 7280SE. Den er bare lidt mindre og dermed også lidt lettere i det. Det er skærets længde der er til forskel på de to sakse.. Den er god hvis man ikke har en stor hånd, eller hvis man ikke er vant til at klippe lange klip, men har for vane at klippe flere små klip. Altså forstået på den måde, at man ikke åbner hånden så meget. Hun er super glad for saksen, og fortæller at hun aldrig har haft en saks der klipper så godt som den. Jeg er vant til at klippe meget, med store sakse, igennem mit arbejde i gardinbutikken. Det falder mig derfor helt naturligt at klippe med den store saks. Hvis du ikke bruger saks hver dag, vil jeg nok overveje at bestille den lille størrelse, med mindre du har en stor hånd. Men uanset hvilken størrelse du vælger, vil du få en saks, som klipper som en drøm. Jeg har haft flere forskellige sakse i årenes løb, men aldrig en der klipper som Kai gør...