Min blog - min fritidsinteresse.

Sidste år, mere præcist d.14.4. , lagde jeg det første indlæg op på min blog. Bloggen var blevet oprettet nogle dage forinden af min ældste datter. Så jeg har snart 1 års jubilæums dag ;-) Flere i omgangskredsen har spurgt til hvorfor jeg har en blog og hvad jeg får ud af den. Det har fået mig til at gøre mig nogle tanker om det og det var måske helt passende at lave et indlæg om det. Som nogle måske tror, lever jeg ikke af bloggen. Den er min fritidsbeskæftigelse. Jeg har et job i en gardinbutik, hvor jeg for 2 mdr siden havde 10 års jubilæum. Et job jeg er rigtig glad for. Jeg arbejder 32 timer i ugen, og er så heldig at have fri hver fredag. Næsten al min fritid går med syning og bloggen. Det kunne være sjovt om jeg på et tidspunkt kunne tjene lidt på bloggen, men indtil dags dato har jeg ikke tjent 1 krone. Jeg har haft 2 sponsorerede indlæg, men håber da også ,at det er noget som kunne ændre sig lidt i fremtiden. Der skal rigtig rigtig mange sidevisninger til hvis man skal kunne tjene på det, og det tror jeg syning er alt for lille en niche til. Derfor tror jeg også mange supplerer det med at sælge stof, mønstre eller holde kurser. Jeg har ikke tænkt mig nogle af delene. Tilbage til hvordan bloggen blev til.. For lidt mere end 1 år siden lavede jeg en gine. Den var lavet af gipsgaze, som blev svøbt rundt om min krop. Derefter taget af og fyldt med skum. Den blev rigtig god. Undervejs havde jeg taget billeder. Efterfølgende lagde jeg den op i nogle sy grupper som inspiration. Men mange var interesseret i hvordan jeg havde lavet den, og derfor skrev jeg en vejledning. Men hvordan søren gjorde jeg lige nemmest når folk skulle have billederne og anvisningen ?.. Ældstedatter mente det kunne gøres nemmest ved at oprette en blog. Uden at jeg anede det oprettede hun en på bloggersdelight som hun kaldte Systuen.  Da hun kom hjem i påsken sidste år fortalte hun mig det. Systuen blev dog ændret til Sygal, da jeg mente systuen kunne give folk en ide om at jeg syer for andre, og det gør jeg ikke... Ginen blev lagt op som mit første indlæg på bloggen. Jeg fik stor hjælp af min datter, da jeg ikke er en ørn til computer. Indlægget blev taget godt imod af folk og vi kunne se at en del var inde og kigge på det i løbet af de næste dage. Billedet viser min gine. Nu var bloggen jo oprettet, og så kunne jeg da lige så godt bruge den som en form for notesbog/dagbog over mine sy projekter.  Jeg lagde lidt flere ting ind og syntes det var ganske skægt at se, at folk faktisk gerne ville læse dem.  Det ansporede mig til at lægge flere ting ind. Bloggen blev oprettet på et tidspunkt hvor yngstedatter også flyttede hjemmefra. Nu var der pludselig ikke andre end min mand og jeg og vores lille hund. Jeg er meget knyttet til mine piger og følte mig pænt hjælpeløs. Jeg følte lidt at tæppet blev trukket væk under mig, og min rolle som mor var blevet lidt overflødig. Jeg ved godt det er noget pjat...Men det var sådan jeg havde det... så bloggen blev pludselig min erstatning for det tomrum de efterlod. Jeg syede alligevel meget og så kunne det da lige så godt komme på bloggen.   Hvad får jeg så ud af det ?  tja.. jeg ved godt at jeg bruger meget tid på det, men det er vel ikke anderledes end så mange andre ting man kan have som hobby. Jeg kan lide at komme i kontakt med mange mennesker og de er alle så søde og positive. Det giver mig en følelse af at der er brug for mig. Hvis jeg opdager folk har brugt noget fra min blog bliver jeg rævestolt. Jeg føler næsten at jeg har del i det. Det lyder i grunden ret pjattet når jeg får det ned på skrift, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det. Det er noget af det sjoveste når folk kan bruge det som jeg lægger op og jeg kan blive helt `høj`over at se den aktivitet der så kommer derefter. Spørger folk mig om noget, syntes jeg det er skønt at kunne give et tip eller råd, der måske kan gøre at de får løst et problem. Jeg ved godt at det måske kan tage overhånd, men indtil videre elsker jeg det. Går der nogle dage uden jeg får noget lagt op på bloggen, begynder jeg at blive rastløs. Det skal dog siges at er jeg sammen med familien eller venner kan jeg sagtens lukke af for bloggen og lægge mobilen fra mig. Det har jeg ikke nogen problemer med. Men når jeg så er alene igen, så er jeg på igen. Pigerne kalder mig lidt en freak ;-) De havde vist ikke regnet med at jeg ville fortsætte med bloggen og at det ville gribe mig sådan som det har gjort. Men de syntes også det er dejligt at jeg har fået en interesse som jeg brænder for.  Jeg tror faktisk de måske endda syntes det er lidt sejt, at  deres mor i en alder af 53 er blevet blogger, hvem skulle da have troet det :-) Som sagt i starten, er min blog min fritidsinteresse. Derfor vil i også opleve at der ofte kan gå noget tid før jeg svarer på en kommentar. Jeg syer kun til min egen  familie og jeg.  Jeg syer ikke på bestilling. Men jeg er også kommet til et punkt hvor det kunne være ret dejligt om man også kunne tjene lidt på bloggen. Nu må vi se hvad det næste år bringer :-) Skriv endelig hvis der er noget i er i tvivl om eller har spørgsmål til. Jeg håber i vil fortsætte med at bruge og følge min blog :-)