Sommertop m. sløjfe på skulder.

Sidste år fik jeg en del stof af en sød dame fra Kbh. Flere af dem var silke. Jeg har været lidt nervøs for at gå igang med dem, da det er ret levende at sy i. Men på pinterest så jeg en bluse som var rigtig sød og sommerlig, samtidigt så den meget nem ud at sy.  Jeg havde en ide om hvordan jeg skulle gribe det an, og lavede en prøve. Den kunne gå an, men der var plads til forbedringer. Mønster blev derfor tilrettet og så kunne jeg endelig lave den i silken.

Det skal lige siges at mønsteret sikkert ikke er korrekt i forhold til hvordan en uddannet skrædder ville lave det. Men det mener jeg nu ikke skal afholde folk for at prøve sig frem med dette mønster. Det virker for mig og sidder rigtig fint. Ellers kan man bruge ideen og så selv lave de ændringer man mener mønsteret skal have for at være korrekt.

Jeg har prøvet at lave mønsteret så simpelt som muligt. Netop for at man tør springe ud i at lave den i noget lækkert stof som f.eks en silke. Det vigtigste er at stoffet falder blødt. Så du kan også bruge en viscose eller andet med et flot fald. Jeg har ikke prøvet endnu i jersey, så det tør jeg ikke udtale mig om duer.

I dette tilfælde er den som sagt syet op i en lækker vævet silke. Farven er svær at gengive rigtigt på billeder, men den er utrolig flot i farven. Nærmest appelsinfarvet.

ja… blusen ser død kedelig ud på gulvet. Men lad dig ikke narre… Den er rigtig fin på, det syntes jeg i hvert i fald.

 

Så her et billede undervejs i processen.

Du kan vælge at lave blusen uden brystindsnit, hvis du har brystskål a, b eller c. Men har du større bryst vil jeg anbefale at lave brystindsnit, som på mønsteret. Undlader du brystindsnit, skal du bare gøre forstykket til en firkant.

Mønsteret kan du printe ud som tegning her og derefter tegne op på mønsterpapir efter målene. Tryk på forstykke og derefter på bagstykke.

Det er vigtigt at du klipper med 2 cm sømrum i siderne og forneden. Hals og skulder med 1 cm sømrum.

forstykke

bagstykke

De kommer også her som tegning hvis du hellere vil se det her.

Her kommer en enkelt sy vejledning til den.

Start med at sy brystindsnittet og pres det nedad.

(Her syes brystindsnit)

Sy derefter skuldersømmene, ret mod ret. Det er de 12 cm på hver side af halsen. Siksak sømmene efterhånden som du får dem syet.

(skuldersømmen er syet og kanter er siksakket)

Stryg sømmen fra hinanden og sy en stikning rundt i det som udgør halsen.

(Det ser sådan ud)

Stryg det og halsen er færdig. Lige et billede fra strygebrættet.

Sy nu siderne sammen ret mod ret. Sørg for at sy 2 cm inde, som er det dit sømrum er. Sy op til mærket der er på mønsteret. Det er helt bevist at ryggens ærmegab er lidt længere end forstykkets ærmegab.

(Der syes til mærket)

Siksak sømmene fra de nederste kanter op til ærmegabet. du behøver ikke siksakke det sidste, da kanterne der nu skal bukkes.

Buk kanterne i ærmegabet dobbelt 1 cm 2 gange og sæt fast med nåle.

(I ærmegabene bukkes kanterne 1 cm 2 gange)

Stik i kanten rundt i ærmegabet.

(Så ser det sådan ud)

Det betyder ikke noget at det laver nogle folder under ærmegabet pga sømrummet ikke bliver foldet hele vejen ned. Det udlignes når du får det strøget. Håber det giver mening.

Fra retsiden ser det sådan ud.

Læg den op forneden 2 cm og stik. Lad 1 cm stå usømmet, og træk elastik derigennem. Sy elastikken sammen og sy det sidste stykke oplægning.

(Her kan du se den ene cm som ikke er syet)

Nu skal du lave bindebåndet. Jeg valgte at lave 2. Blusen kan nemlig også bindes op på begge skuldre. Så med 2 bindebånd har man begge muligheder.

Fold båndet med retsiden indad på den lange led og sy 1 cm inde på båndet. Sæt en sikkerhedsnål i og vend båndet rundt til retsiden. Pres bånden, stop enderne lidt ind og sy dem.

(Så ser båndet sådan ud)

Find midten af båndet og sæt det fast på skuldersømmen i højre side.

(bånd sat fast på skuldersømmen)

Giv det en lille syning så det bliver holdt på plads.

(En stikning holder båndet på plads)

Træk nu båndet igennem halsudskæringen . Stram til og bind en sløjfe. Blusen er nu færdig.

Syntes det ser fedt ud med slidte jeans som modspild til det fine silke.

 

Den tager ikke lang tid at sy. Jeg har flere stoffer den skal syes op i. Syntes den er blevet så fin.

Bundet op på begge skuldre ser den sådan ud.

Sløjfen tæt på

Håber du får lyst til at sy den og hører gerne om mønsteret er brugbart.

Rigtig god fornøjelse.

 

 

 

 

8 thoughts on “Sommertop m. sløjfe på skulder.

  1. Den er virkelig fin, og den klare farve klæder dig. Af og til skønt med et nemt og hurtigt mønster. Jeg vil , en af dagene, lede efter noget tyndt stof, der passer til modellen

    1. Hej Gerly. Mange tak for din kommentar.Det lyder dejligt, at du vil prøve mønsteret. Skriv endelig hvis der dukker noget op undervejs som du er i tvivl om 🙂

  2. Hej Gitte. Så er mønstret tegnet på din skønne bluse.. Jeg har et enkelt spørgsmål: hvordan kan det være at der er 1 cm forskel i længden på for og bagstykke ? Tusin tak for at du vil dele med alle os andre..

    1. Hej Doris. Ih det lyder dejligt. Den eneste forklaring jeg kan give dig umiddelbart er at brystindsnittet tager noget af højden på forstykket. Jeg har syet den op flere gange for at tjekke om det passer. Og det gør det. Jeg er ikke uddannet indenfor mønsterkonstruktion så det er muligt der er en anden forklaring. Sig endelig til hvis du konstaterer det ikke passer. Bagstykket skal være lidt længere ved ærmegabet da der skal være plads til skulderbladene.

  3. Åh, selvfølgelig.. Tusind tak for svar. Du skal nok få den af se når den er færdig 🙂

  4. Linket til mønster virker ikke – kan jeg finde det et andet sted ? Den er virkelig sød

    1. hej Pia. Åh, jeg havde på et tidspunkt problemer med flere links, men troede i grunden jeg havde fået dem alle rettet. De link i indlægget viste det samme som de billeder der er lagt ind lige efter link. Blot så du kunne printe dem ud, men ikke et desideret mønster. Jeg vil meget gerne lægge mønsteret ind til print, men der kommer til at gå en rum tid, da jeg lige har et par andre projekter. Men jeg har skrevet det på to-do-listen 😊

Comments are closed.