Rejse/weekendtaske str 43 x 30 x 19 cm

Indeholder reklame, da jeg har modtaget stoffet som gave.

For 3 år siden tegnede jeg et mønster på en rejsetaske. En taske, som på det tidspunkt passede til flyselskabet Easyjet krav om håndbagage. Det er en stor taske, der rummer meget. Men nu har jeg prøvet at printe mit taskemønster i 95 % i stedet for 100 %. Det giver en taske, der bliver en smule mindre. Hvis du printer mønsteret i 100 %, giver det en taske med målet 45 x 36 x 20 cm. Printer du i 95 % giver det en taske i målet 43 x 30 x 19 cm.

Ret smart, at man kan printe i forskellige procenter. Det kan du gøre med rigtig mange af mine taskemønstre. Men kun taskemønstre, tippet kan ikke bruges til mønstre til tøj. På den måde kan man få fremstillet en taske lige efter de mål man ønsker. Det nemmeste er at printe fra en pc. Når du trykker print, skal du ændre i det felt, der hedder indstillinger. Først trykker du på flere indstillinger ( rød pil), derefter på skaler og retter den til tilpasset (blå pil), og derefter retter du til de procenter som du ønsker ( gul pil). Har taget et billede af min pc, så derfor bliver billedet lidt mærkeligt.

Taskemønsteret ligger i dette link, hvorfra du kan printe det gratis:

Tasken er syet i en fin gobelin fra https://bolettesstofbutik.d

Den er quiltet med en madras-skåner, som jeg fandt i genbrugen, og foret er en dug. Hjørnerne og læderpyntet er klippet ud af en ruskindsjakke

Madras-skåneren var en anelse glat, så er du nybegynder ud i taskesyning, så vil jeg foreslå at du bruger almindelig pladevat eller 3 mm foam, som Bolette også forhandler.

Mit taskemønster kan du se som en grundmodel. Du kan tilsætte de lommer og pynt som passer dig. Jeg vil foreslå, at hvis det er første gang du bruger mønsteret, så lav den ligesom min beskrivelse i dette LINK

Du kan klippe taskemønsteret op på flere forskellige måder, og derved spare lidt stof. Men start ud med at lave den som i det tidligere link, og vent med at eksperimentere, til du er mere sikker i modellen. Jeg har f.eks skåret den ene endeflap over, for at spare på stoffet. Nogle vil måske også vælge at klippe bunden fra, og så tage det for sig selv.

Når du så har styr på fremgangsmåden, så kan du på den næste taske sætte dit eget præg.

Jeg har f.eks sat ruskind på hele bunden. Det kræver du har en symaskine, som er stærk, f.eks en Bernina. Der er mange lag og ikke alle maskiner vil kunne klare det.

Sådan ser det ud på den færdige taske

Ved denne her har jeg sat hankene på, et stykke nede på tasken. Syningen bliver forstærket ved at der sidder ruskind lapper hen over.

Mit logo er først syet på et stykke ruskind, som derefter bliver syet på tasken. Det kræver lige at man holder tungen lige, da man kun har et forsøg. Man kan nemlig ikke pille op i ruskind uden at det kan ses.

I siderne har jeg sat en strop og d-ring ind, så tasken kan bæres med en skulderrem.

Alle kanter indeni er dækket med kantebånd, klippet af samme stof som foret.

Jeg har sat en lynlås i tasken, som er to-vejs. Det betyder at den kan lynes op fra begge sider.

En rigtig fin størrelse taske, som kan rumme en masse.

Prøv at eksperimenter lidt med at printe mine mønstre ud i forskellige procenter. Man bliver lidt bidt af at lave tasker i alle mulige størrelser.

Håber du kan bruge mit indlæg som inspiration.

6 thoughts on “Rejse/weekendtaske str 43 x 30 x 19 cm

    1. Hej. du kan printe mønsteret fra indlægget. du trykker blot der hvor der er et blåt felt. Sørg for at printe i faktisk størrelse eller 100 %, så testfirkanten passer i mål 5 x 5 cm.

    1. Hej Kate. Nej det kan du desværre ikke. Du kan printe det fra mit indlæg. Da det er en fritids beskæftigelse at have min blog uden indtjening, er det desværre ikke noget jeg kan tilbyde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *