I genbrugsbutikkerne bugner det af fine herreskjorter. De er ofte i rigtig gode kvaliteter, og mange ser næsten nye ud. Med lidt kreativ puslespil, kan man sy det fineste baby og børnetøj ud af disse skjorter.
For noget tid siden syede yngste datter selebukser til en lille dreng i dåbsgave. De er syet ud af en Ralph Lauren skjorte fra Røde kors genbrugsbutik.
Skjorten havde et lille broderi foran. Det klippede vi ud til en lomme, som blev syet midt på smækken. Smækken er foret med resterne fra en ternet skjorte.
Skjorten så sådan ud, inden vi gik i gang med at klippe den op
Mønsteret fandt vi på nettet som et gratis mønster. Det ligger på noget der hedder Craftworld. Man starter med at tilmelde sig med email, hvilket er helt gratis, og derefter har man adgang til mønsteret. Du finder det i dette LINK
Der er en fin udførlig vejledning med mønsteret, hvis man ellers kan forstå engelsk. Heldigvis er der også nogle meget gode tegninger med, der viser hvordan bukserne syes
Det er med at være lidt kreativ, når mønsteret skal lægges på. Det nemmeste er først at klippe ærmer af, og derefter klippe skjorten op i siderne
Dragten lukkes med trykknapper i benene, hvilket gør det er nemt at skifte bleen. Trykknapperne er syet på i hånden for ikke at blive at se. Dragten er syet i str 6 mdr.
Tidligere har min datter syet en yndig pigekjole, også ud af en skjorte
For længe siden syede jeg en drengeskjorte ud af en voksen skjorte
Min veninde har syet en kjole til sit barnebarn ud af 2 skjorter
Der er rigtig mange muligheder i en skjorte. Så næste gang der er tilbud på skjorter i genbrugen, skal der købes lidt til lageret.
Håber i kan bruge indlægget som inspiration
Har I sat elastik i benene?
Hej Marianne. Ja det har vi