Tunika, syet efter mønster fra Selfmade

Jeg har for noget tid siden købt et mønster ved Selfmade. Et spontant køb, da jeg var der i andet ærinde. Samtidigt købte jeg stof til mønsteret. En fin blå bomulds chambrey, som ved første øjekast ligner denim.

Tyndere end denim og meget behagelig at have på. Den krymper en del, så inden man syer i varen skal den vaskes. Mønsteret er nr 23174 og jeg har syet den i str 44.

Mønsteret er til en tunikakjole, med stolpelukning, et stor wienerlæg i ryggen, kinakrave og lommer i siden. Man kan sy den med lange ærmer eller 3/4 ærmer med strop detalje.

Da jeg skal bruge kjolen, når det er varmt, ville jeg hellere have korte ærmer. Derfor har jeg afkortet ærmemønsteret, men stadig bibeholdt strop effekten.

Jeg har lagt 3 små læg på ærmet, og syet dem fast med en syning indenunder stroppen. Så skal jeg ikke bekymre mig om de sidder pænt.

En skøn kjole som jeg allerede har haft meget glæde af. Perfekt til arbejdsbrug hvor vi tit har det varmt.

Foran i stolpelukningen har jeg sat små trykknapper i

Kinakraven går lidt højt op i halsen. Så den har jeg ændret ved at sætte den på 1½ cm længere nede. Men man vil nok alligevel aldrig lukke kjolen helt op i halsen

Jeg har allerede klippet til den næste kjole, for det er et rigtig godt mønster

I øvrigt er kjolen mindst lige så pæn med et par leggings indenunder, hvis det skulle være lige koldt nok med bare ben.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *