Velkommen til min blog Sygal.dk.
En blog, der mest handler om syning, men også om alt muligt andet mellem himmel og jord. Her kan du læse om mine sy projekter, og andre krea projekter i min fritid. Får jeg en ide, er der ofte ikke langt fra ide til handling. Alt på min blog foregår i min fritid, derfor kan du til tider opleve lang svartid på din kommentar. Bær over med mig 😘
Mine indlæg og vejledninger er ikke beregnet til print. De fylder simpelthen for meget, og vil tage en hel farvepatron. Da min blog, som sagt er på hobby basis, har jeg ikke mulighed for at gøre det anderledes. Men når jeg selv har lavet et mønster, vil det fremgå i indlægget, om du kan printe mønsteret. Ellers henviser jeg oftest til hvor mønster er fra, og linker til det.
At give denne blog et navn var lidt en udfordring. Men ældste datter kom til undsætning. Mine initialer er G.A.L. Gitte Askjær Lund. Så hun mente det var oplagt at bloggen skulle hedde syGAL.
Lidt info om mig selv:
Jeg er 58 år, og boer i et lille dejligt hus med min mand. Vores 2 tøser på henholdsvis 27 og 30 bor i Århus. Her læser den ene medicin, og den anden arbejder hos Søstrene Grene som grafisk designer. Til daglig arbejder jeg i en Botex gardinbutik som blæksprutte 🙂 Jeg har faktisk aldrig prøvet andet end at sælge gardiner og udstyr, så det er efterhånden blevet til 40 år indenfor branchen.
Som lille pige besøgte jeg ofte min bedstemor, som altid var i gang med et håndarbejde. Hun hæklede, strikkede, broderede og syede. På den måde blev min interesse vakt for at være kreativ. Min bedstemor var dygtig til at lære fra sig, og havde altid tid til at hjælpe. I skolen var mine bedste timer når vi havde håndarbejde. Da jeg skulle ud og brænde mine konfirmationspenge af, vidste jeg præcis hvad de skulle bruges til. Ikke tv, stereoanlæg eller cykel, som mange af mine andre klassekammerater. Men en Bernina symaskine.. Jeg blev vist betragtet som en særling. Lige siden er det blevet til rigtig, rigtig mange timer bag symaskinen.
Jeg får mange ideer, både gode og mindre gode. Men jeg er ikke bange for at prøve ideerne af og udfordre mig selv. Når jeg syer eller laver andet kreativt bliver jeg altid i godt humør. Det virker afstressende og giver ny energi.
Jeg har ingen uddannelse indenfor sy-verdenen, men de mange år med syning har givet mig en del erfaring. Jeg står ikke indenfor at diverse tips og sy-vejledninger er korrekte i forhold til en med en uddannelse indenfor faget. Så tag det du kan bruge fra bloggen, og gør så dine egne erfaringer.
Der er ingen stor og fancy maskin-park her i huset. Det hele bliver syet på en simpel, men god Bernina, som kaldes skole-modellen. Modellen hedder Bernina Activa og kan varmt anbefales. Jeg har en overlocker fra Brother. Men jeg bruger den ikke ret meget. Så du skal ikke holde dig tilbage bare fordi din maskine ikke lige er den sidste store dyre model. Her kan alle være med.
Endnu engang velkommen til