Jakke/trøje . Sy vejledning. Mønster fra pppp.dk

Jeg har flere gange syet med mønstre fra  https://pppp.dk/. Du indtaster dine mål og så får du mønster på mail til at printe ud. Denne her gang ville jeg prøve at udfordre systemet lidt, da jeg altid har problemer med mine arme. Jeg er en str 40, men mine overarme er str 46 😉 Man kunne indtaste nogle ekstra mål og det gjorde jeg. Mønsteret har ligget et stykke tid.  Jeg lige skulle tage tilløb , da jeg var lidt bekymret på forhånd om det duede. Men hold da op, jeg må sige mine bekymringer er blevet gjort til skamme. Den sidder så fint på mig, og jeg kan endda bevæge mig i den. Det er helt sikker en af mine favoritmønstre og den skal syes op i flere stoffer. Den kan let ændres til at blive med en lynlås ned foran  eller knapper.

Stofforbrug:     1.40 meter i 140 cm bredde, 3,50 meter kantebånd ( det kan du meget nem selv lave og det giver langt flere muligheder for at gøre den personlig ) du finder vejledning til at lave kantebånd her på bloggen under syteknik og derefter under bluser.

Jeg har brugt et lidt kraftig stykke stof fra stof 2000, faktisk kan det også bruges til møbelstof. Men det kan vaskes og ligner lidt noget med hør i.  Kantebåndet har jeg selv lavet, og det er utrolig nemt..

I første omgang ville jeg ikke sætte lommer på da stoffet var kraftigt og jeg tænkte det ville blive klumpet. Men jeg valgte at sætte lomme klapperne på for dekorationens skyld. Så de er udelukkende til pynt og kan sagtens udelades.

Mønsteroplægning:

(Rygdelene ligger til fold, forstykkerne ligger til ægkant, lommeklap skal klippes 2 gange til fold)

Jeg valgte at lave en del af trøjen med franske sømme, så den også er pæn på bagsiden. Der kommer ikke for i den, da den også skal virke som trøje.

Der skal tillægges 1,5 cm sømrum , dog 3 cm forneden på ærmer og nederste stykke til for og bagstykke.

Hvis du selv vil lave dit kantebånd, skal du starte med det. Der skal bruges 3,5 meter. Mit er ca 18 mm bredt.

Sy vejledning:

Det er alfa og omega at du stryger hver gang du har lavet en søm. Det giver en rigtig flot finish på jakken er er nødvendigt hvis du skal få et flot resultat.

Start med øverste rygstykke og mellemste rygstykke. Sy de to dele sammen VRANG mod VRANG.

(Øverste rygstykke syes til midterste rygstykke, VRANG mod VRANG)

Klip sømrummet ned til ca 0.7 cm . Pres sømrummet til hver sin side. Læg kantebåndet ovenpå , så sømmene dækkes og stik kantebåndet fastved at stikke 1 mm inde på kantebåndet på hver side af kantebåndet.

(Kantebåndet lagt ovenpå sømmen og nålet fast)

(Og det ser sådan ud med stikninger)

På denne måde skal du også sy de nederste rygstykker til

(Og det er disse )

På samme måde syer du de øverste forstykker sammen med midter forstykkerne. Dog vælger jeg at stoppe kantebåndet ½ cm fra forkanten, for at kanten ikke skal blive for tyk, da den kant sidenhen skal bukkes.

(På forstykkerne slutter kantebåndet ½ cm fra forkanten)

Sy brystindsnittet efter de mærker der er på mønsteret.

(Brystindsnit syes)

Fold lommeklapperne så retsiden vender ud af. Sy de korte sider og vend lommeklapperne.

(Lommeklapperne syes og vendes )

Tag nu de nederste forstykker, sy dem på de midterste forstykker, klip sømrum ned, pres sømrummet til hver sin side. Sæt derefter nåle i som markering hvor lommeklapperne skal sidde .Læg lommeklappen ovenpå så markeringerne passer.

)

(nåle sat i på markering og lommeklappen lagt ovenpå)

Sæt nu kantebåndet hen over og sy en stikning i begge sider af kantebåndet.

(Kantebåndet sættes fast hen over lommen)

Nu ser for og bagstykker sådan ud

(Sådan ser dit sy arbejde nu ud)

Sy nu for og bagstykke sammen i skulderen VRANG mod VRANG med ca 0.7 cm sømrum.

(Skulderen syes sammen VRANG mod VRANG)

Vend nu sytøjet om på vrangen og sy igen en stikning ca 0.7 cm inde. Derved får du lukket sømmen inde og det kaldes en fransk søm. Trævlekanten bliver gemt, og det giver en fin finish når nu der ikke er for i jakken.

(Vend sytøjet om på vrangen og sy en stikning 0.7 cm inde)

Sy nu sidesømmene på sammen måde. Først VRANG mod VRANG. Derefter vendes sytøjet om og igen stikkes med 0.7 cm sømrum.

(Først syes VRANG mod VRANg, derefter vendes sytøjet og der laves igen en syning)

Nu skal kantebåndet sættes på i halsen. Start med at lægge jakken på strygebrættet og form så kantebåndet rundt ovenpå halsen. Det er for at stryge den lidt i facon efter halsen, før syning. Ved skuldersømmen kan det ikke undgås at der kommer en lille fold på kantebåndet, men sørg for at det bliver ens i begge sider og at det ikke er en stor fold.

(Kantebåndet stryges lidt i facon og ved skuldersøm kommer en lille fold, ved pilene)

Tag kantebåndet op i hånden og sæt den lille fold fast med en nål.

(Sæt folden fast med en nål)

Sæt nu kantebåndet fast rundt i halsen på jakkens vrangside. Sæt godt med nåle i.

Stik præcis ned i den fold der er på kantebåndet hele kanten rundt. Beklager at dette billede er lidt utydelig.

Vend nu kantebåndet om til retten og sæt det fast med nåle.

(kantebåndet er syet fast og vendt om på retsiden af jakken)

I skuldersømmen vil du få det lille fold i kantebåndet. Sørg for at det bliver ens på begge skuldre.

(Ved pilen kan du se det lille fold)

Stik kantebåndet fast med en stikning ude i kanten.

(Det ser sådan ud)

Så er du færdig med halskanten.

(Halsen er færdig)

Nu skal du sætte kantebånd fast ned foran på forstykkerne på vrangsiden. Sæt fast med nåle .Sørg for at kantebåndet stikker 1 cm ud over start og slut. Stik ned i kantebåndet fold ligesom før. Vend kantebåndet om til retten. Den ene 1 cm som stikker ud , bukkes bagom, og skjules under kantebåndet i begge ender.

(kantebåndet nålet fast på vrangen, derefter syet, og vendt om på retten, hvor båndet er nålet fast. Start og slut af kantebåndet er bukket ind i enderne.)

Nu skal du til ærmerne. Sy ærmerne sammen ret mod ret. Disse bliver ikke syet med franske sømme.

(Ærmerne syes sammen )

Sy derefter ærmerne sammen i den anden side. Pres sømrummene fra hinanden. Tag nu jakken og nu skal ærmerne sættes i efter mærkerne. Samtidigt skal skuldersøm på jakken passe med sømmen på ærmet. Sidesøm skal passe med ærmets underste søm

(De forskellige sømme på ærmet skal passe med jakkens søm)

Vend jakken ud på vrangen og put ærmet indeni. Oppe ved skuldersømmen skal ærmet holdes lidt til. Der må ikke dannes folder. Sæt godt med nåle i. Fordel det ekstra stof mest oppe omkring skulderen.

(Ærmet sættes i og holdes til ved skuldersømmen)

Sy ærmet fast og gør det samme ved det andet ærme. Hvis du har været omhyggelig kan resultatet se sådan ud.

(Sømmene skal passe overfor hinanden ved ærme og jakke.)

Buk jakken 3 cm op og sy en stikning. Buk derefter ærmernes nederste kant 3 cm op og stik . Stryg kanterne og jakken er færdig. Jeg håber du undervejs har været flittig med at stryge, så du får et flot resultat.  Syntes det er en rigtig anvendelig jakke. Den passer ligeså godt til slidte cowboy bukser som til en fin kjole.

Rigtig god fornøjelse. Håber du bliver lige så glad for mønsteret, som jeg er.

 

 

 

 

 

 

 

2 thoughts on “Jakke/trøje . Sy vejledning. Mønster fra pppp.dk

Skriv et svar til blogbycc Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *