Maxikjole i jersey. Onion 2073

Dette mønster har jeg længe glædet mig til at komme igang med. Jeg syntes maxikjoler er så elegante og har længe villet sy en. Stoffet er købt ved Stof og stil i Esbjerg.

Kjolen er syet i en str M, da jeg syntes at jeg flere gange har oplevet at Onions mønstre er lidt til den store side. Normalvis ville jeg nok vælge str L. men den passer perfekt i M.

Kjolen er figursyet med prinsessegennemskæring på overdelen. I taljen er der lavet et par læg foran og bagpå er der en slids. Kjolen sidder til, ned til taljen. Du kan finde lidt mere om den her http://www.onion.dk/2073-taylor-cut-kjoler-til-strikstof/

Der ligger en rigtig god sy vejledning med til mønsteret. Men undervejs har jeg taget billeder som du måske kan bruge som supplement til vejledningen.

Vejledning:

Sy sidestykker for, til forstykkerne ret mod ret.

(Dette er forstykkerne)

(og syet sammen)

( Dette er bagstykkerne)

Sy derefter bagstykkerne sammen i midt bag, ret mod ret.

(Bagstykket ser så sådan ud)

Alle sømme presses ud til siderne på kjolen. Sy nu skuldersømmen sammen ret mod ret. Jeg bruger altid et stykke skulderbånd, der bliver syet på samtidigt. Det gør jeg for at sømmen ikke skal trække sig.

(Skuldersømmen syes med et stykke skulderbånd)

Nu skal halsudskæringen laves færdig. Du kan vælge at gøre som i sy vejledningen. Eller du kan vælge at gøre som jeg. Jeg syntes det ville være fint om der kom en lille kant i en anden farve. Vejledning på hvordan du syer den, ligger her http://sygal.dk/2018/04/nem-halskant-i-jersey-type-b/

Så kommer halsen til at se sådan ud

Når halsudskæringen er lavet skal overdelen syes sammen i sidesømmene, ret mod ret.

Nu skal du igang med underdelen. Start med at sy indsnittene på bagstykket og pres dem mod siderne.

(Indsnit på bagstykke er her syet)

Sy nu midt bag på bagstykkerne sammen ret mod ret, men kun ned til markering. Brug en elastisk søm, men ikke en overlock, da du gerne skulle kunne presse sømrum til hver sin side.

( jeg stopper ved markeringen hvor der skal være slids)

Pres sømrum til hver sin side

( sømrum presset til hver sin side)

Da jersey har en tendens til at ville rulle lidt i kanterne, har jeg forstærket siderne på slidsen ved at stryge et tyndt bånd under sømrummet.

(bånd strøget på under sømrum)

Da det er en slids, bliver den lidt udsat for et pres på stoffet når man går. Slidsen kan let gå i stykker. Derfor stryger jeg også et stykke strygelærred på nede ved slidsen på bagsiden. Jeg klipper bare en trekant og stryger på.

( Forstærkning er strøget på)

Kantstik nu fra retsiden hele slidsen ca 0.75 cm inde. Oppe i bunden af slidsen syer jeg en trekant for at forstærke slidsens bund.

(slidsen er syet)

Fold nu de 2 læg på nederste forstykke efter markering. I mønsteret kalder de det et wienerlæg, men det er det nu ikke. Hvis det var et wienerlæg skulle der ligesom være 2 læg, der gik ind mod hinanden

( Håber du kan se læggene)

Sy nu underdelen sammen i sidesømmene ret mod ret.

( Det er gjort her)

Vend nu overdelen om så retsiden vender udad og put den indeni underdelen. Sørg for at sidesømme møder hinanden og at det vender rigtigt. Sy delene sammen.

( overdel er puttet ind i underdel og syet sammen)

Nu skulle det gerne se sådan ud.

Nu skal ærmerne syes sammen ret mod ret.

Vend dem om til retsiden og put dem ind i kjolens ærmegab. Sørg for at de vender rigtigt.

( Ærme sat i og klar til at blive syet fast)

Nu mangler du kun at lægge kjolen op nederst i kanten og i ærmerne. Det gør jeg med en dobbeltnål.

Kjolen er færdig.

Jeg syntes det er et rigtig godt mønster som sidder super godt. Det er rigtig fint med læggene ved taljen, der kan skjule en lille topmave. Bagpå sidder den helt til pga prinsesse snittet.

Man kan se på billedet at slidsen stadig har lidt tendens til at rulle lidt indad, så den næste skal lige have et lidt bredere strygebånd sat på. men det afhænger helt af hvilken kvalitet du syer kjolen i.

Billede forfra. Måske lidt svært at se læggene.

Den er ret elegant, men vil også være pæn med flade sko. Jeg skal lige vænne mig til længden. Måske er det en lidt dum længde til arbejds brug, hvor jeg også står med et bukkeapparat  og saver med en båndsav, så det er muligt jeg afkorter den senere til almindelig længde. Men nu skal den lige bruges og så ser vi med længden.

Håber du kan bruge vejledningen som supplement til den der ligger ved mønsteret.

Rigtig god fornøjelse.

 

 

8 thoughts on “Maxikjole i jersey. Onion 2073

Skriv et svar til Lena Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *