Stofbutik i Prag.

Min familie og jeg elsker at holde ferie på den lidt mere primitive måde. Vi smider telt, luftmadrasser og grill bag i bilen og så går turen ellers sydpå. I år skulle det være et gensyn med Prag, som vi også besøgte for 3 år siden. Hjemmefra havde jeg luret lidt på om der måske var nogle stofbutikker i området, som skulle besøges, hvis der var tid til det. Det blev der så tid til i dag ?

Prag er ikke lige den nemmeste by at køre rundt i. Jeg er glad for at jeg har en mand, som slet ikke syntes det er noget problem. Men jeg tror aldrig jeg havde fundet stofbutikken , uden min mand bag rattet og en gps ?

Dagen før havde vi fundet en mindre stofbutik, og jeg havde da også købt 3 stykker stof og en masse jeans knapper. Tænk, jeg gav 1 krone pr. jeans knap ? Fortryder at jeg ikke købte alle dem de havde ?

Mine køb i den lille butik. Udefra så den stor ud da den havde mange vinduer, men butikken var lille.

Men i dag fandt vi så en anden butik. Jeg lægger lige billeder ind af butikkens adresse og åbningstider.

Nu kom vi på et tidspunkt hvor der var udsalg, og det var virkelig et slaraffenland ? Der var rigtig meget af alt muligt og priserne var meget lave.

Min mand sad imens ude i bilen og læste i en bog. Datteren gik rundt og tog billeder for mig, for det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om. Faktisk blev jeg rigtig dårlig i butikken. Jeg tror simpelthen mit blodtryk gik helt bananas. Mit hjerte bankede og jeg var helt rød i hovedet. Flere gange måtte jeg støtte mig til reolerne. Min datter blev helt urolig for mig. Men jeg er overbevist om at det var mængden af billige stoffer der fik mit blodtryk til at gå amok.

Det billigste stykke stof jeg så i butikken kostede 3 kr pr m ?

Det tog mig 1 1/2 time.. 31 meter stof , 60 knapper og 4 spænder, ialt knap 700 kr?

Knapperne koster 1-2 kr stykket…

Først da jeg står ved disken og skal til at betale får jeg det bedre ?

Udefra kan det være svært at se at der inde bagved muren ligger et slaraffenland.

Lige et billede for at du kan se, at for enden af en passage ligger indgangen.

Og her er mit køb.. de 3 af dem er til min datter. De billigste stoffer koster 6,50 kr pr. m og den dyreste er den prikkede , som koster 40 kr pr. m. De fleste knapper koster 1 kr stykket og den dyreste 2,50 kr stykket.

Jeg er så glad og tilfreds. Dog sidder jeg med en følelse af at jeg da lige skulle have handlet lidt mere og især købt mange flere knapper ? Men måske kan vi nå en stofbutik mere før turen går mod Danmark igen ?

I øvrigt vil jeg da fortælle, at lige overfor butikken, bag en slidt mur, ligger der en kæmpe elektronik butik, med alt hvad der findes indenfor den verden. Her kan du parkere bilen, og din mand kan sikkert få rigtig lang tid til at gå  med at udforske den, imens du shopper stof ?

Og til allersidst får i da lige et billede af hvordan det ser ud når man laver indlæg til bloggen, under ferien ? Ret primitivt, men det kan godt lade sig gøre? og nu vil vi op at bade.

Rigtig god stof-jagt til jer ?

16 thoughts on “Stofbutik i Prag.

Skriv et svar til sygal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *