Tivoli sweater

Her i corona-tiden har yngste datteren kastet sig over strikning. Hun er en af de studerende som har klaret sig med fjernundervisning siden marts måned. For at kunne tage pause fra læsning, og få fokus på noget andet, er hun begyndt at strikke. Det første hun strikkede var en vest. Nu har hun så strikket en sweater.

Sweateren er strikket i et garn der hedder Drops Andes, 65 % uld og 35 % alpaca. Et garn hun valgte fordi det ikke er så dyrt. Når man er studerende og kun får SU, passer man jo på pengene. Hun har købt garnet ved Rito.dk

Opskriften til sweateren, der hedder Tivoli sweater, har hun købt ved Yarnjunkies.dk

Det er en opskrift, der er god til  nybegyndere. Som hjælp til opskriften er der lavet nogle how-to-videoer.

Skulle du få lyst til at læse om  hendes første strikke projekt, ligger vesten i dette indlæg

Sweateren er strikket på rundpind  nr 9. Datteren havde så ikke lige fået med at ribkanterne skulle strikkes på et nr mindre. Derfor blev den lidt løs i ribben. Det kunne vi ret nemt redde, ved at trække en tynd rund elastik igennem på bagsiden. Halskanten er dobbelt, så her var det ekstra nemt, da den virker som en løbegang.

Her kan man  se at der er en del vidde i ærmerne.

En sweater man bliver glad af at se på, fordi den har nogle skønne farver. Jeg har selv købt garn til en sweater, men jeg er ikke så modig. Jeg har blot købt til en ensfarvet lilla, hvilket jeg i grunden længe har fortrudt efter jeg har set datterens. Men jeg overvejer om jeg kan strikke nogle perler med ind i for at give den lidt liv.

I øvrigt gav det en hel del garn i overskud. Derfor er datteren gået i gang med en vest af resterne. En vest uden mønster hvor hun strikker firkanter på må og få, som derefter bliver syet sammen. Jeg er spændt på resultatet.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration hvis du går i strikketanker.

6 thoughts on “Tivoli sweater

  1. Hvor er den flot. Jeg får helt lyst til selv at strikke den model. Skønne farver 😊❤️🧡💚💙💜

    1. hej Selene. Ja jeg får også selv lyst til at begynde at strikke, selvom jeg ikke helt har tålmodighed til det 😜

  2. Hejsa🤗. Hvor mange nøgler har din datter brugt til sweateren? For kan se at der er flere meter idet garn hun har brugt end den originale opskrift.

    1. hej Lene. Det kan jeg faktisk ikke rigtig svare dig på. Datteren købte nemlig flere ruller undervejs, da hun ændrede farve. Samtidigt var der så meget overskud at hun siden har lavet en vest ud af resterne.

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *