Slå-om-kjole efter mønster fra Alt om Håndarbejde

Sidste år købte jeg en rustfarvet babyfløjl i Videbæk. Nu kan jeg se farven er så aktuel som aldrig før, så tiden var kommet til at sy en kjole af det.

Den ser måske en anelse krøllet ud, men den har også været i brug hele dagen før, på mit arbejde. Det er en bomulds fløjl, og det har en tendens til at krølle. Man kan godt stryge en fløjl, det skal dog gøres med varsomhed, da man ikke må sætte jernet direkte på. Det er blot dampen fra strygejernet der skal rette krøl ud. Her et nærbillede så man kan se det er fløjl og med de fineste små prikker. Stoffet er som sådan fastvævet, men der er en anelse stræk i det.

Mønsteret jeg har brugt er gået hen og blevet mit yndlingsmønster lige pt. Det er så godt et mønster fra Alt om Håndarbejde. Et mønster der nærmest indbyder til at eksperimentere med ændringer. Det er ikke til at se det, men det er dette mønster fra bladet nr 6/21 som jeg har brugt. Du kan også købe det på deres hjemmeside som print.

Jeg har ændret flere ting. Ærmerne er som sådan ikke ændret, blot lavet med elastik nederst i stedet for en fast manchet. Det gør at jeg kan trække ærmet op når jeg på arbejde skal bruge båndsav etc. Overdelen er ændret til en slå-om model. Næste billede viser hvordan det nye mønster tegnes op.

Nederst kant tillægges 3 cm  for at få den lidt mere ned under brystet. Find ud af hvor dyb du vil have den midtfor og afsæt det punkt. Jeg synes et problem med-slå-om kjoler er at de tit bliver for dybe og for åbne ned foran. Derfor er det jo dejligt selv at kunne ændre til lige den dybde man vil have på et mønster. Når punktet er afsat, sættes et punkt nederst ca 3/4 del henne på nederste linje. På skulderen går du 1 cm ud på sømmen og afsætter et punkt.  Derefter tegnes en blød linje , som går igennem de 3 punkter du nu har. Fra skulder, ned til midten og derefter ned til nederste kant. Det kan være en fordel først at tegne lige linjer og derefter gøre dem bløde. Husk at halskanten på bagstykket også skal ændres lidt. Da du går 1 cm ud på skuldersømmen på forstykket, skal dette også gøres på bagstykket.

På billedet bliver den del der er tegnet til venstre så dit nye mønster. Den skal der nu klippes 2 stk af. Husk at der skal tillægges sømrum.  Billedet viser til den næste kjole i samme model.

Der skal klippes en belægning til forkanterne. Det klippes blot efter mønsteret og ca 4 cm bredt. Jeg har ikke strøget vlieseline på da stoffet er en anelse kraftig, eller ville jeg stryge det på.

Underdelen består blot at 2 firkante, der hver måler 90 cm i bredden. De rynkes ind. Når overdelen er syet, sættes et stykke på nederste kant som løbegang. Jeg skal nok vise på næste kjole hvordan det gøres, men lige nu bliver det blot som inspiration. Der vil nok også være flere som ikke ønsker en løbegang og den kan fint laves uden. Kjolen får blot noget mere facon ved at den holdes lidt ind under brystet med elastik.

Sådan ser den ud bagfra. Og her kan man rigtig se at jeg også i løbet af en arbejdsdag sidder ned 🤣

Den sidder rigtig fint over brystet og åbner sig slet ikke. Man skulle tro den har fået en syning for at holdes på plads, men det har den ikke.

Den kan bruges med fine strømpebukser til, eller som her med leo leggings , syet i  mesh fra Selfmade.

Har i et godt mønster, som i er glade for, så prøv at lave forskellige ændringer på den. Start evt ud med at sy den op i noget billigt sengelinned fra genbrugen, så i får lavet en test. Jeg kan varmt anbefale at låne bogen her på biblioteket. Den giver rigtig gode tips til ændringer på mønstre. Den bliver flittig brugt når jeg eksperimenterer.

Håber du kan bruge indlægget som inspiration  😊

6 thoughts on “Slå-om-kjole efter mønster fra Alt om Håndarbejde

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *