Bluse og bukser i hør

Dette sæt har jeg syet for længe siden. Jeg har endda taget billeder af det, men glemt alt om at lave et indlæg om det. Sådan kan det gå når tiden render for stærkt for en. Men bedre sent end aldrig.

Sættet er syet af hør, købt i Selfmade og mønstrene er 2 gratis mønstre, som jeg har fundet på nettet. De 2 mønstre har jeg brugt før, så jeg ved de er gode. Stoffet kan jeg desværre ikke finde på Selfmades hjemmeside, så jeg lægger ikke link ind til det. Det er en lidt grov hør kvalitet. Den har et flot fald, men krøller en hel del. Det gør hør desværre. Det er lidt prisen for at sy i sådan en vare. Til gengæld er det meget rart at have på

Buksemønsteret er fra Moodfabrics.com og ligger i dette LINK

Jeg har blot ændret lidt på mønsteret , så der nu er skrå sidelommer i stedet for påsatte. I taljen er der elastik. Ellers er bukserne helt lige op og ned i benvidde.

Blusen er syet efter et mønster fra Tianascloset.com. Det ligger i dette LINK

Et rigtig fint blusemønster. Jeg har forlænget mønsteret en anelse, da modellen er lidt kort.

Et sæt jeg har brugt rigtig meget. Jeg stryger det ikke, men hænger det op på bøjle, så snart det er vasket, derved kan jeg godt undgå at stryge.

Blusen og bukserne kan selvfølgelig også bruges hver for sig. Blot skal man så sørge for at vaske hele sættet sammen, ellers vil der over tid fremkomme farveforskel på bukserne og blusen. På billedet er blusen sat sammen med en poplin nederdel. Det er faktisk en kjole, som jeg ikke fik brugt, og så afkortede jeg den til en nederdel.

Håber du kan bruge mit indlæg som inspiration og får lyst til at kigge lidt nærmere på mønstrene.

4 thoughts on “Bluse og bukser i hør

    1. hm, nej det kan jeg faktisk ikke. Jeg mener jeg købte 2,5 meter, men tror også jeg har noget i overskud. Du må ikke lige hænge mig op på antal meter 😆

  1. Ej for et fint sæt, og særlig blusen ville jeg gerne sy, dog helst med færre rynker, men det kan jeg nok regulere. Så tak ! 🙂
    Har noget stof fra genbrugsen jeg planlægger at anvende.

    1. Hej Dorit. Tak for de søde ord. du kan sagtens tage lidt af vidden af på blusen. Det har jeg også gjort ved en anden bluse hvor materialet var knap så blødt. Dejligt med genbrug, det elsker vi 😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *