Vi har et nært vennepar, som boer i samme gade som os. Faktisk boer de nærmest skråt over for. Vi har været venner siden vi lærte dem at kende i gymnasietiden, og det er efterhånden 36 år siden. Da vi alle inden for 1½ år fyldte 50 år, valgte vi at give hinanden oplevelser som gaver. Sidst vi var på tur, havde de planlagt en skøn tur til tyskland, hvor vi skulle starte med at bade i et vandland. En rigtig sjov oplevelse.Hvad vi ikke vidste var, at der også var et særskilt område hvor der var forskellige saunaer og pools. Der skulle vi da også ind…Vores venner vidste udmærket godt at det var nøgenområde… Det vidste min mand og jeg ikke… Men vi er altså ikke sådan at skræmme, så vi gik med på spøgen, og det var en rigtig morsom og anderledes oplevelse.
Nu var turen så kommet til at vi skulle planlægge en oplevelse for dem. En oplevelse der måske kunne være lidt `pay back time`😜
Vi bad dem pakke badetøj, håndklæde og diverse til en overnatning. Kl 9 blev de hentet og så kørte vi ellers mod Fredericia. Da vi ankom til Østerstrand ved Fredericia, fik de at vide, at vi skulle ud og bade. Helt indtil vi fik klædt om, var de overbevist om at det var en spøg og at vi skulle videre til et vandland….
Vejret viste sig fra sin smukkeste side og vandet var ca 15 grader.
De fik besked på, at de først ville få brunch når vi alle havde været under vandet🤣 Jeg er ikke med på billedet da jeg leger fotograf.
Min veninde var hurtig til at komme i, de 2 mænd var noget mere tøvende..
Det var afsindig koldt og det varer nok noget før vi igen skal ud og bade så sent på året 🤣
Vi fik lige en anden morgenbader til at tage et billede af os. Sikke en smuk morgenstund
Ca 10 min senere stod vi under den varme bruser. Bagefter ventede der os i bilen en kold bitter, der kunne give os en indre varme
Derefter stod den på brunch hos Carlos, der ligger midt i Fredericia. Mums det var godt.
Efter en tur på strøget i Fredericia ventede der os en lille hilsen i forruden, da vi kom tilbage til bilen 😜
Lidt dyr parkering, men det var simpelthen en forglemmelse i kampens hede 😂
Derefter gik turen videre til Bogense.
Godt indlogeret, var det tid til en gin og tonic i solen. Hold da op hvor var vi heldige med vejret
Der blev heldigvis også tid til lidt sightseeing i byen. Ingen af os havde været i Bogense før. Det er en virkelig hyggelig by med charmerende gamle bindingsværkshuse. Lidt mørke skyer på himlen, der gav et par dråber vand, for derefter igen at vise den flotteste blå himmel. Det blæste lidt. Kombinationen af vand og blæst kunne hurtigt ses på håret 🤣😁
Deres rådhus er en smuk bygning. Den er bygget i 1919-1921, så den er ikke så gammel i forhold til mange af de andre huse i byen.
Byens store seværdighed er denne søde lille Manneken Pis. En kopi af den originale statue i Bruxelles.
Her kan du bedre se størrelsen på statuen. En lille dreng. Der er tradition i byen for at den til særlige lejligheder bliver klædt i passende tøj.
Du kan læse lidt mere om historien bag statuen her
I byen findes også verdens ældste kristtjørn. Den har 110 år på bagen. Det er det høje træ midt i billedet.
Kl 18.30 var der spisning på hotellet. 4 retters menu med diverse drikkevarer til. Rigtig dejlig mad og rigeligt med vin
Aftenen blev afsluttet med en drink på værelset ,og derefter på hovedet i seng.
Næste morgen kl 9 stod den på morgenmad, hvorefter vi kørte fra hotellet. Vi havde på turen dagen før kørt forbi noget der hed kunstgården, og blev enige om at aflægge den et besøg på hjemturen. Dog lavede vi lige en lille svinkeærinde til stranden først.
Derefter besøgte vi kunstgården. Du kan læse mere om stedet her.
Et meget spændende sted fyldt med smukke billeder, keramik og andre sjove finurligheder. På loftet fandt jeg noget der virkelig imponerede mig… Billeder syet på maskine.
Billederne er syet med vanvittigt mange tråde og sting. Du får lige nogle flere billeder, så du kan se dem tættere på. Billedet nedenunder forestiller Whitney Houston
De er syet af en kunstner der hedder Birgitte Busk.
Billedet nedenunder forstiller Katarina Witt
Tænk hvilken tålmodighed der skal til… Meget flot lavet.
En herlig måde at slutte vores tur af på, når man nu er sygal 🤣
En times tid derefter holdt vi igen hjemme i Vejen. Godt trætte, så den næste times tid stod den på sofahygge.
En dejlig weekend at se tilbage på. Jeg tror vores venner nød det ligeså meget som vi selv gjorde.
Nordfyn er smuk og bestemt et besøg værd.