Luffer af uldtrøjer.

Jeg så på et tidspunkt et opslag i en  sygruppe, hvor der var en der havde genbrugt en uldtrøje til luffer. Det var da en genial ide.. Så jeg besluttede mig for at det skulle prøves.

Jagten gik ind i diverse genbrugsbutikker efter trøjer, gerne med 50 % uld eller mere. Jeg fandt også et par lækre uld undertrøjer, som kunne blive til det lækreste for. Trøjerne blev vasket på 60 grader for at få dem til at filte og blive tættere i kvaliteten. Det vil jeg dog så sige ikke er så god en ide, hvis den er 100 % uld, den bliver nemlig mega kraftigt og for tyk til luffer. Så skal du kun vaske den på 40 grader. Men så blev jeg så klog..

Der blev købt flere, men syntes denne her er den flotteste. Det er den som mine piger også bedst kan lide, så den skal de have luffer i.

Jeg begyndte at lede på pinterest efter et mønster, og fandt denne, hvor der også er en rigtig godvejledning både i form af tekst og billeder. Mønsteret er gratis, og der er både til børn og voksne. Link til mønster:  https://www.fleecefun.com/free-mitten-pattern.html

VIGTIGT:  Når du vil downloade mønsteret , skal du HALVVEJS ned i linket før der står størrelser til download. Man kunne tro det er i starten, hvor der også står størrelser. Men det kan du ikke. DU SKAL HALVVEJS NED I  LINKET FØR DU KAN DOWNLOADE MØNSTERET.

Sørg for at læse reglerne om copyright.

Af samme grund kan jeg ikke vise jer en sy vejledning, men de billeder der er på linket, er faktisk rigtig gode. Men jeg kan give jer nogle råd… vigtigt… husk at sætte håndleds elastikken på før du syer luffen sammen. Det glemte jeg ved det første par. Husk også at vende foret rigtigt, så tommeltotten vender samme vej på både yderstof og for. Der skal kun elastik på yderstoffet.. jeg brugte hvad jeg lige havde ved hånden, så det blev rødt, men det bliver ikke at se.

Jeg startede med at lave et par i damestørrelse , der hed adult woman mitten. Jeg tror min hånd er en normal medium størrelse. Men jeg syntes lufferne blev for store. Men det kan måske ligge i at jeg lagde ½ cm sømrum til mønsteret, da jeg ikke rigtig kunne læse mig frem til om mønsteret er inkl. sømrum.

Det næste par lavede jeg så i størrelsen child large, og det er helt perfekt til min hånd. Jeg tænker også det har lidt at gøre med hvilken kvalitet man syer modellen i, og hvad man bruger som for.  De mørkeblå er syet af en slipover i 50 % uld

Som for i de mørkeblå brugte jeg nogle jersey rester. Da der ikke er så koldt udenfor endnu, kan jeg ikke sige dig hvor varme de er, men syntes de virker godt lune.

Det sidste par blev i den fine gråmønstrede uld sweater. Der kan lige præcis blive til et par mere af den.

Det er et ganske morsomt projekt at lave luffer. Når man lige har prøvet at lave et par og har luret teknikken, tager det næste par ikke lang tid. Der går lidt sport i hvilke trøjer og hvilke materiale man kan lave dem i. Jeg overvejer at lave noget af håndfladen i skind, så de bliver mere slidstærke.

Det næste par luffer er kommet til.. Syet i en rest uldfilt og foret med noget fra en uldtrøje inden i. Som pynt har jeg syet lidt læder stykker på og en knap.

Læderet er klippet på fri hånd og bare syet fast med en stikning ned i midten.

Her kan du se lidt af processen. Det syes på inden luffen syes sammen.

En enkel knap i midten som pynt.

Synes de er lidt fine, og de er godt nok varme.

Jeg håber, at du syntes det kunne være  sjovt at gå i gang med dem, og skriv endelig hvis du får brug for hjælp undervejs.

4 thoughts on “Luffer af uldtrøjer.

Comments are closed.